Planlagt aktivitet i Region Nordjylland bliver påvirket i den kommende tid

Illustrationsfoto.

Planlagt aktivitet i Region Nordjylland bliver påvirket i den kommende tid

21. december 2020 - kl. 8:19 - af

Region Nordjylland er nu nødt til at påbegynde aflysninger af planlagte operationer. Det sker på grund af et stort pres på hospitalsvæsenet både regionalt og nationalt.

COVID-patienter og stor aktivitet presser  
Region Nordjylland aflyser omkring 100 planlagte operationer i den kommende tid. Det gælder især planlagte kirurgiske indgreb og operationer inden for blandt andet øre-næse-hals-området og brystplastikkirurgi på Aalborg Universitetshospital.

Det sker, fordi sundhedsvæsenet generelt set oplever et stort pres lige nu. Det er både regionalt og nationalt. Af samme grund forbereder Aalborg Universitetshospital sig også på, at skulle tage imod intensive patienter fra Region Midtjylland.

– Vi har et samlet sundhedsvæsen i Danmark, og vi skal især i denne situation hjælpe hinanden. Det er baggrunden for, at vi åbner yderligere senge op, så vi kan tage imod intensive patienter fra Region Midtjylland. Vi er lidt mindre hårdt ramt af smittetrykket i Nordjylland, og det giver os nogle muligheder for at hjælpe lige nu, hvor Region Midtjylland er under hårdt pres, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).  

– Vi er den sidste af de fem regioner, der nu bliver nødt til at erkende, at vi desværre også må aflyse patienters planlagte operationer, siger Ulla Astman.  

De berørte patienter vil få direkte besked. Samtidig understreger Ulla Astman, at uopsættelige og akutte operationer stadig vil blive foretaget – så medmindre man får direkte besked, så skal man stadig gøre brug af sundhedsvæsenet, som man plejer.

– Men jeg har fuld forståelse for den frustration, som det her medfører for den enkelte. Vi har desværre ikke andre muligheder i den situation, vi ser ind i. Smittetrykket er desværre stigende i hele landet, og vi kan heller ikke se os fri her i Nordjylland, siger Ulla Astman.

Der vil derfor også med stor sandsynlighed komme yderligere aflysninger i den kommende tid.

– Det er ikke urealistisk, at vores hospitaler i den nærmeste fremtid kommer i en situation, hvor det bliver nødvendigt at opskalere antallet af COVID-sengepladser ud over nuværende niveau. Skulle det blive nødvendigt, vil det i givet fald være nødvendigt at udskyde yderligere planlagt aktivitet, siger Ulla Astman.

Foruden at regionerne hjælper hinanden på tværs, så er der også aftaler på plads internt i regionen. Det vil sige, at Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland samarbejder om at udnytte regionens samlede sengekapacitet – dette også for at sikre færrest mulige aflysninger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Planlagt aktivitet i Region Nordjylland bliver påvirket i den kommende tid' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER