Skoven har åbent hele vinterferien

Søen i Katsig Bakker.

Skoven har åbent hele vinterferien

20. februar 2021 - kl. 6:33 - af

Ved du og familien ikke, hvad I skal lave i vinterferien, når nu samfundet holder corona-lukket? Tag ud i naturen – det er sundt for både krop og sjæl. 

Det kan være svært at finde på aktiviteter til at fylde sin vinterferie med, når nu store dele af Danmark og omverdenen er lukket ned. Men heldigvis holder skovene stadig åbne hele døgnet rundt. Så benyt vinterferien til at lære de lokale naturperler bedre at kende. Her er der rig mulighed for at tage både bilen, cyklen, hesten eller bruge benene og komme ud og nyde den friske luft i skoven. Når bare vi holder afstand til de andre skovgæster og følger de regler, der normalt gælder for at opholde sig i naturen, så er der altså masser af plads og muligheder for udfoldelse og leg.

Du behøver ikke nødvendigvis at køre langt for at få en stor naturoplevelse og lidt adspredelse til både børn og voksne. Som inspiration til at komme en tur ud i skovene eller som læsning under tæppet på sofaen, har Frederikshavn Kommune netop udgivet bogen Arvesølvet – guide til historie, natur og oplevelser i Frederikshavn Kommunes skove. Bogen er skrevet til alle, og er fuld af inspiration og information om områderne. Bogen kan købes på www.frederikshavnkommunesskove.dk. Som ekstra får du en folder med, om alle vandrestier og cykelruter i Frederikshavn Kommune, når du køber bogen.

”Vi har rigtigt gode muligheder for at komme ud og opleve den fantastiske natur i skovene. Gennem de sidste 10 år har vi anlagt ca. 40 kilometer vandrestier, bålhytter, shelters, mountainbikeruter, rideruter og hundeskove. Der er noget for næsten en hver smag og interesse, samtidig også plads til blot at drive rundt uden velplanlagte formål og nyde naturen. Vi har særligt gode vandrestier i Elling Plantage, Gybels Plantage, Knivholt Skov og Professorens Plantage og mere bakkede ruter i Katsig Bakker, Vandværksskoven og Bangsboskoven. Skal hunden motioneres, så har vi også 4 hundeskove; én i Strandby, Frederikshavn, Sæby og Syvsten. Og når ellers der ikke er is på sporene, er der også mulighed for at lufte mountainbiken i Katsig Bakker eller på Pikkerbakken. Shelters kræver nok den helt dyre sovepose i øjeblikket, men man er velkommen til at sætte sig ned og varme sig med et bål ved en af bålpladserne”. Skovfoged, Søren Hoff Brøndum

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skoven har åbent hele vinterferien' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER