Jazz på højt plan med Nordkraft Big Band

Jazz på højt plan med Nordkraft Big Band

25. maj 2021 - kl. 11:09 - af

Workshop med Nordkraft Big band, musiker Nikolaj Bentzon og musikskoletalenter fra Hjørring og Frederikshavn Musikskoler blev lørdag og søndag i pinsen en realitet. Det har på grund af Corona pandemien været længe undervejs. Workshop og koncerten er en del af Sæby Jazzfestival, som i 2020 blev aflyst, men alligevel opstod i miniformat.

Det Musiske Hus i Frederikshavn lagde hus til workshop og koncert.

17 musikskoleelever blev instrueret af medlemmer fra Nordkraft Big band og de arbejdede lørdag med 2 numre, der skulle fremføres søndag, Nikolaj Bentzon deltog også sammen med eleverne.

Efterfølgende fik publikum en uropførelse af Døgnscenerier, som er en suite i 7 dele, skrevet af Nikolaj Bentzon til Nordkraft Bigband. 2. pinsedag var der release af pladen i Aalborg, og det var en fantastisk musikalsk oplevelse.  Publikum blev ført igennem døgnet med mange af jazzens facetter og endte med Nordlys, som det sidste nummer, ligesom der blev også plads til et flot ekstranummer.

Fra Sæby Jazz festival skal der lyde en stor tak til Kulturalliancen, KulturKANten Hjørring, Frederikshavn Musikskole, Nordkraft Big band og Det Musiske Hus for at støtte op om arrangementet.

Sæby Jazzfestival bød også på musik i Sæbys gader fredag og lørdag, men i år var det ikke muligt at samle diverse orkestre i et stort telt på Sæby Havn, som det tidligere har været.

Kristian Nørbjerg Rasmussen har været primus motor i formidlingen til Nordkraft Big band og var glad for, at det nu endelig lykkedes. Det glæder også Kristian, som er formand for Sæby Garden, at der var 3 trompetister med til workshop og koncert fra Sæby Garden. En af trompetisterne, Bastian Frederiksen, får i år debut på Sæby Havn, når flaget skal spilles ned hver aften hen over sommeren.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jazz på højt plan med Nordkraft Big Band' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger