Strandby Skole får 3.000 kr. fra Skolemælkslegatet

Strandby Skole får 3.000 kr. fra Skolemælkslegatet

4. juni 2024 - kl. 6:55 - af

Pengene skal bruges til et projekt, hvor børnene i 0. klasse smører sunde madpakker.

Nu kan børnene i de to 0. klasser på Strandby Skole glæde sig til at skulle smøre sunde madpakker. Skolen har nemlig fået 3.000 kr. fra Skolemælkslegatet til et forløb, hvor eleverne kommer agurk, gulerødder, mørkt brød og andre sunde sager i madkasserne. Desuden skal børnene være med til at bage sunde og ”antimadspild-snacks” af ”gammelt” rugbrød og knækbrød.

Forløbet tager afsæt i Skolemælks undervisningsmateriale ”Den magiske madkasse”, som fokuserer på fællesskab, viden om mad, madglæde og mod til at smage på noget nyt.

Stor interesse
Strandby Skole er en af de 41 skoler, som modtog midler ved den første af årets to legatuddelinger. I alt søgte 699 skoler om skolemælkspenge. Hos Mejeriernes Skolemælksordning glæder Rasmus Flade Nielsen, senior marketing manager i Mejeriforeningen, sig over den store interesse for Skolemælkslegatet:

”Det viser, at legatet har sin berettigelse. Selvom vi ikke kan glæde alle, er det meget tilfredsstillende at kunne støtte en bred vifte af spændende tiltag, der baner vej for sundhed, trivsel og fællesskab til gavn for rigtig mange skolebørn.”

Fremmer sundhed og fællesskab
To gange om året kan lærere, pædagoger, elevråd og forældreråd fra skoler, der er medlem af Mejeriernes Skolemælksordning, søge midler fra Skolemælkslegatet. Det fungerer som en håndsrækning til aktiviteter eller tiltag, som skolens egen økonomi ikke kan dække. Hver ansøger kan søge om op til 5.000 kr. til et projekt.

Næste uddeling af Skolemælkslegatet finder sted i efteråret.

FAKTA

Om Skolemælkslegatet

Uddeles to gange om året – forår og efterår.

Hver ansøger kan søge om op til 5.000 kr. til et projekt.

Gives til formål, der fremmer sundhed, bevægelse, fællesskab og trivsel.

Cirka 1.100 skoler er med i Mejeriernes Skolemælksordning, og aktuelt får ca. 60.000 børn skolemælk gennem ordningen.

Mejeriernes Skolemælksordning består af: Thise Mejeri, Arla, Naturmælk og Øllingegaard.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Strandby Skole får 3.000 kr. fra Skolemælkslegatet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger