Officiel åbning af Strandby Havnebad

Foto: Peter Jørgensen.

Officiel åbning af Strandby Havnebad

29. september 2025 - kl. 12:22 - af

Søndag 28. september kl. 14:00 var der officiel åbning af Strandby Havnebad.

I den anledning havde Strandby Vinterbaderlaug, som har stået for hele projektet, inviteret medlemmer, byen og andre nysgerrige sjæle til kaffe og kage. Formand for Strandby Vinterbaderlaug Rico Eiersted bød velkommen, og båndet blev klippet af strandbynitten og byrådsmedlem Mette Hesberg Hardam, der dermed erklærede Strandby Havnebad for åben.

Havnebadet har siden juli været flittigt benyttet. – Havnebadet viste sig allerede dengang, at være en sand magnet for badegæsterne. Nu står anlægget helt færdig bølgebryder og 25 meter svømmebane, fortæller formand Rico Eiersted, Strandby Vinterbaderlaug.

Han takkede de forskellige fonde, som fra start troede på projektet og derved støttede op med økonomisk støtte.

Strandby Vinterbaderlaug har i øjeblikket 70-80 medlemmer, som med deres indmeldelse også har været med til at vise opbakning. 

Opbygningen af fundamentet, bølgebryder og beklædning heraf er foretaget af den lokale fisker Troels Tvilling. Beklædningen af broen med dæk med videre har bestyrelsen selv stået for.

– Derved har vi sparet en stor del på arbejdslønnen i forhold til, der skulle et firma til den opgave, fortæller Rico Eiersted.
Næste step for Strandby Havnebad vil være en lækker sauna, bygget ind under udsigtstårnet.
 
Tekst og foto: Peter Jørgensen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Officiel åbning af Strandby Havnebad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger