Hvad mener borgerne om kommunens kulturtilbud

Illustrationsfoto.

Hvad mener borgerne om kommunens kulturtilbud

14. april 2026 - kl. 6:21 - af

53% af borgerne i Frederikshavn Kommune er enten tilfredse eller meget tilfredse med kulturlivet i Frederikshavn Kommune.

De ”livserfarne” borgere udviser generelt størst tilfredshed med kulturlivet i kommunen. Det gælder især de livserfarne og borgere bosat i Sæby. Unge og borgere under etablering udviser mest utilfredshed. Lidt flere kvinder end mænd udviser tilfredshed med kulturlivet.

Det viser en ny rapport over tilbuddene inden for kommunens kulturliv, som Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund i denne tid beskæftiger sig med. Udvalgets formand er Klaus Hjulmand.

Flere kritiserer at der mangler kulturtilbud til unge og unge voksne uden børn, bl.a. i Skagen. Udenfor de tre hovedbyer oplever nogle, at der intet sker, med mindre de selv arrangerer det, mens nogle i Frederikshavn by omvendt ser med misundelse på kulturlivet i bl.a. Sæby.

Flere kritiserer i Kulturprofilen, at der mangler kulturtilbud til unge og unge voksne uden børn, bl.a. i Skagen. Udenfor de tre hovedbyer oplever nogle, at der intet sker, med mindre de selv arrangerer det, mens nogle i Frederikshavn by omvendt ser med misundelse på kulturlivet i bl.a. Sæby. Flere nævner, at der sker meget interessant kulturelt i Frederikshavn Kommune, men at de ofte hører om det for sent til at kunne deltage.

Borgere i alderen 65+ år udviser markant størst tilfredshed i kommunen. Borgere i alderen 18-44 år udtrykker generelt mest utilfredshed.

Kvinderne mest kulturaktive

Kvinderne i Frederikshavn Kommune er mere kulturaktive end mændene. Andelen af kulturaktive borgere er samlet set næsten ens på tværs af geografi, men flere borgere bosat i Sæby og Skagen deltager i de enkelte aktiviteter.

Biografen ser ud til at være den mest populære kulturoplevelse. 66% af Frederikshavn Kommunes borgere har været i biografen inden for det seneste år. Det gælder især kvinder, unge og børnefamilier. Flere borgere i Frederikshavn og Sæby end i resten af kommunen har været i biografen inden for det seneste år.

Scenekunst og museum

44% af borgerne i Frederikshavn Kommune har oplevet scenekunst ”live” i teatret, operaen, på teaterfestival mv. inden for det seneste år. Det gælder særligt kvinder og borgere i Sæby.

De unge ser markant mindre scenekunst end de andre livsfaser. I Frederikshavn Kommune ligger aktiviteten af live scenekunst med 51% under kulturprofilgennemsnittet for de ca. 15 kommuner, der har fået udarbejdet en profil.

54% af borgerne i Frederikshavn Kommune har været på museum inden for det seneste år. Det gælder særligt kvinder, borgere under etablering, single/par og livserfarne. Borgere bosat i Skagen er mere tilbøjelige til at tage på museum.

Flest kender biblioteket

68% af borgerne i Frederikshavn Kommune kender biblioteket, som dermed er den kulturinstitution, som flest borgere i kommunen kender. 

Overordnet set er der en sammenhæng mellem kendskab og besøg, dog er der også afvigelser. På de 5 øverste pladser, er det kun Tordenskjolddage, der rykker ud af listen og Kulturhus Kappelborg i Skagen, der rykker ind på listen, når vi går fra kendskab til besøg. Kulturhus Kappelborg og Manegen i Sæby er besøgt af relativt mange i forhold til, hvor mange, der kender de pågældende kulturinstitutioner. Omvendt er Tordenskjolddage besøgt af relativt få i forhold til, hvor mange, der kender dem.

Flere kvinder end mænd har foredrag, bibliotek, musical / musikteater og teater som en af deres kulturfavoritter. Omvendt har flere mænd musikfestival, komik (fx comedy/ standup), historisk museum / besøgssted og frilandsmuseum på deres favoritliste.

Andelen af frivillige indenfor kulturområdet i Frederikshavn Kommune ligger under det nationale gennemsnit (6%).

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvad mener borgerne om kommunens kulturtilbud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger