Illustrationsfoto
Madordning spares væk fra år 2030
9. maj 2026 - kl. 7:04 - af Jeanette Wildenhoft
I Frederikshavn Kommune findes i dag 12 plejecentre, hovedsageligt organiseret som såkaldte “Leve Bo”.
Der har været praktiseret en madordning, hvor beboere har haft mulighed for at deltage i madlavningen.
De 4 borgerlige medlemmer af Udvalget for Ældre, Social og Handicap stemte på udvalgets seneste møde for at droppe madlavningen i de enkelte huse. I stedet foreslås der en omlægning til modtagekøkken. Derved skulle der kunne opnås en besparelse på ca. 2,2 mio. kr. årligt. Samtidig vil en omlægning reducere taksten for plejecentre.
Det fremgår af beslutningsbilaget, at plejecentrene fortsat vil have mulighed for “at involvere beboerne i frembringelsen af kold mad, og beboerne vil fortsat kunne dufte den varme mad, når den varmes op og serveres.”
For ændringerne stemte formand Thomas Hjort (O), Bodil Krogh (V), samt de to DanmarksDemokrater Bent Bøgsted og Susanne Marianne Møller.
Brian Kjær og Peter E. Nielsen (begge A) samt SF-eren Jane Bendtsen stemte imod.
Udvalget har i budgetrammerne for 2027-2030 en budgettilpasning på knap 11,9 mio. kr. I 2030.
Endvidere er der planer om en reduktion i visiterede timer på godt 2,8 mio. kr. og 1 mio. kr. på en sammenlægning af myndighedsområderne visitation og hjælpemidler.
Tekst: Per Rye
En kommentar til “Madordning spares væk fra år 2030” under annoncerne.
Loading ...
Når et menneske flytter på plejehjem eller er beboer på et bosted, kan det været, eller er det ofte i den sidste fase af livet. Her burde omsorg, værdighed og livskvalitet være det vigtigste. Derfor er det dybt bekymrende, at man nu vil spare penge ved at centralisere madlavningen og servere vakuumpakket mad fremfor frisklavet mad tilberedt lokalt.
For mange ældre handler mad ikke kun om næring. Det handler om livsglæde, genkendelse og sanser. Duften af mad, der bliver lavet i køkkenet, kan vække minder, skabe appetit og give tryghed. Når der dufter af frikadeller, suppe eller nybagt brød på gangen, mærker beboerne, at der er liv omkring dem. Det er en del af hjemligheden og værdigheden.
Vakuumpakket mad fra et centralkøkken kan måske være billigere på et regneark, men prisen betales af de svageste mennesker i vores samfund. Mange ældre kæmper allerede med småtspisning og underernæring. Frisklavet mad serveret tæt på beboerne giver ofte bedre appetit og mere lyst til at spise. Når måltidet reduceres til opvarmede plastikbakker, mister man noget menneskeligt og vigtigt.
At spare 2 millioner kroner om året kan lyde fornuftigt i en kommunal økonomi, men vi må spørge os selv: Er det virkelig her, vi vil spare? Hos mennesker, der har bygget vores samfund op, arbejdet hele livet og nu er afhængige af vores omsorg?
Hvordan vi behandler de ældre og mest sårbare borgere, siger noget om, hvilket samfund vi ønsker at være. Et varmt måltid lavet tæt på mennesker er ikke luksus. Det er værdighed.