Skib har i den kraftige storm revet sig løs i Frederikshavn Havn

Foto: Frederikshavn Havn.

Skib har i den kraftige storm revet sig løs i Frederikshavn Havn

21. oktober 2023 - kl. 7:48 - af

Det 332 meter lange skib Zafiro Producer, som ligger i Frederikshavn med henblik på recycling hos M.A.R.S. Europe, rev sig i går aftes klokken 19.02 sig løs fra kajen, da fortøjningerne grundet den kraftige østlige vind er sprunget.

Skibet ligger lige nu kilet fast mellem boreriggen Noble Resilient og Orskov Yards dok 5.

Adm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen, Frederikshavn Havn udtalte i går aftes:

– Vi samarbejder pt. med Beredskabet, Orskov Yard, M.A.R.S. Europe, Svitzer, Flådestationen og Stena Line på at sikre Zafiro Producer på den nuværende position – selvfølgelig med henblik på at få hende tilbage til hendes kajplads.

– Lige nu arbejder 3 slæbebåde på at genetablere trosserne på Zafiro Producer, og yderligere 2-3 større slæbebåde er på vej til Frederikshavn fra andre havne.
– Der er lykkeligvis ikke sket personskade, og fokus er lige nu på at begrænse skaderne. Vi har i samråd med kaptajnerne på Stena Lines færger (Stena Jutlandica og Stena Danica) og lodserne på Frederikshavn Havn besluttet at lukke ned for trafik ind og ud af havnen, indtil lodserne vurderer, at situationen med Zafiro Producer er sikret. Dette sker naturligvis af hensyn til færgepassagerernes sikkerhed.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skib har i den kraftige storm revet sig løs i Frederikshavn Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger