Danskernes boliger er fugtigere end nogensinde

Hæng ikke vasketøjet til tørre indendørs.

Danskernes boliger er fugtigere end nogensinde

25. april 2024 - kl. 8:21 - af

Den næstvådeste vinter i 150 år har medført rekordmange fugtproblemer i de danske boliger. Byggesagkyndig rådgiver om, hvordan du sikrer et sundt indeklima.

Den netop overståede vinter blev den næstvådeste i Danmark, siden DMI begyndte at måle i 1874. Det våde vejr har fået fugten til at stortrives og skabe problemer i de danske boliger i en hidtil uhørt høj grad. Byggesagkyndig.nu, der er repræsenteret over hele landet, havde 130 procent flere gennemgange af fugt- og skimmel i december, januar og februar sammenlignet med samme periode året før.

– Vi har aldrig før oplevet, at så mange boligejere er plaget af fugt, som tilfældet er lige nu og stort set har været gennem hele vinteren. Heldigvis ser vi, at danskerne er meget opmærksomme på at gøre noget ved problemet, og det er godt, da fugt er noget af det, der kan forårsage allerstørst skade på boligen overhovedet, siger Christian Norborg, der er CEO hos Byggesagkyndig.nu.

– Fugt kan skabe et dårligt indeklima og gøre alvorlig skade på for eksempel gulve, vægge og tagkonstruktioner. Samtidig er det ofte også med til at forårsage skimmelvækst, som mange mennesker er allergiske overfor, og som derfor kan gøre et hus ubeboeligt, uddyber Christian Norborg, som anbefaler følgende råd til et sundere og mindre fugtigt indeklima.

Lav gennemtræk

Hvis der sidder fugt på ruderne hver morgen, og det bliver siddende hele dagen, er der højst sandsynligt en dårlig udluftning i boligen, hvilket skaber en høj luftfugtighed. Skimmel vokser kun ved en luftfugtighed over 70 procent, så luft ud med gennemtræk tre gange om dagen i mindst fem minutter, for at holde den nede.

Tør tøjet udenfor

Når vi tager bad, laver mad eller tørrer tøj, dannes der en masse fugt, som vi heldigvis nemt kan begrænse. Hæng vasketøjet til tørre udendørs, husk at tænde for emhætten ved madlavning, og åbn vinduet på badeværelset, når du tager bad.

18 grader som minimum

Mange kan godt lide at have det væsentligt køligere i soveværelset end i resten af huset, men i forhold til fugt er det ikke en god idé, da store udsving i temperaturen øger risikoen for fugtproblemer. Forsøg derfor at holde nogenlunde samme temperatur i alle husets rum og gerne mindst 18 grader.

Kig og lugt

Du kan selv tjekke for synlig skimmelsvamp, som oftest opstår bag møbler, hvor luften cirkulerer dårligt, og langs ydervægge. Lugter det jordslået, kan det også være et tegn på skimmelsvamp, men det kan være svært at lugte, hvis man færdes i det dagligt. Hvis man er i tvivl, bør man få en professionel til at tjekke huset.

Byggesagkyndig.nu hjælper private kunder over hele landet, der har behov for byggeteknisk sparring og rådgivning herunder opgaver vedrørende køberrådgivning, byggetilsyn, termografering, fugtteknik, tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner. Læs mere på byggesagkyndig.nu.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danskernes boliger er fugtigere end nogensinde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger