
Arkivbillede
Omfattende tekniske problemer hos NT
18. juni 2025 - kl. 12:42 - af Henrik Christensen
Vores Flextrafiksystemer er utilgængelige, lyder det fra Erik Frederiksen, der er driftschef i Nordjyllands Trafikselskab (NT).
It-problemerne gør, at mange af de planlagte flextrafik-kørsler ikke vil blive gennemført i dag.
NT skriver følgende på Facebook:
‘Skolekørsel med fast vognmand er ikke ramt og forventes gennemført som planlagt. Øvrige kørsler i faste ruter med samme vognmand gennemføres også som normalt. Alle øvrige kørsler er desværre aflyst.’
Da TV2 Nord onsdag klokken 12.00 taler med Erik Frederiksen er han på vej ind i et såkaldt teknisk krisemøde. Driftschefen kan endnu ikke love, hvornår problemet er løst.
– Vi beklager ulejligheden og arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.
Er du i tvivl om, hvorvidt din kørsel er omfattet af en fast rute, kan du kontakte NT på 96 30 31 99.
Du kan løbende følge status på deres hjemmeside ntrejse.dk



 (300 × 250px).gif)



Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Omfattende tekniske problemer hos NT' til en bekendt