Kongeparrets program er nu klar – årets sommertogt  starter i Sæby

Foto: Kongehuset

Kongeparrets program er nu klar – årets sommertogt starter i Sæby

25. juni 2025 - kl. 10:26 - af

Når D.M. Kongen og Dronningen besøger Frederikshavn Kommune mandag den 25. august, vil Kongeparret ankomme til Sæby i chalup fra Kongeskibet Dannebrog og bl.a. få indblik i Sæbys historie og lokal glaskunst. Kongeparret tager videre til frokost i Bangsbo Dyrehave og besøger Råbjerg Mile, Anchers Hus og Grenen.

– Vi er glade for og beærede over, at Kongeparret har valgt at besøge vores kommune, siger borgmester Karsten Thomsen. Sæby havde 500-års købstadsjubilæum 10. august sidste år, og med Kongeparrets besøg den 25. august i år får byen en ekstra fejring af jubilæet, fremhæver Karsten Thomsen.

Programmet indeholder forskellige besøgssteder og vil slutte i Skagen, hvor Kongeparret både får muligheden for at opleve malerkunst i verdensklasse og hele to af Danmarks unikke naturfænomener.

Det skal Kongeparret opleve

Kongeskibet Dannebrog lægger til anker uden for Sæby Havn, og chaluppen sejler Kongeparret ind i havnen. Herefter byder dagen på:

  • Festlig modtagelse på Sæby Havn, hvor modtagelseskomite, faneborg og Prinsens Musikkorps er klar sammen med publikum til at byde Kongeparret velkommen.
  • Sæby Kirke danner rammen for Frederikshavn Kommunes officielle modtagelse af Kongeparret
  • Besøg i Sæby Glaspusteri
  • Byvandring i Sæbys ældste gade, Algade – startende på Klostertorvet, forbi Adda Ravnkildes hus og videre til Clasens Have
  • Frokost i Skovhuset i Bangsbo Dyrehave i Frederikshavn
  • Møde med Junior Rangere i Råbjerg Mile og vandretur til udsigtspunkt i milen
  • Besøg i Anchers Hus i Skagen
  • Tur til Grenen
  • Gl. Pier i Skagen: Kongeparrets reception på Kongeskibet Dannebrog for indbudte gæster
  • Gl. Pier: Kongeskibets afsejling med korsang og festfyrværkeri fra Skagen Havn

Det endelige besøgsprogram med tider for de enkelte besøg vil blive offentliggjort på frederikshavn.dk ca. en uge før besøget.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kongeparrets program er nu klar – årets sommertogt starter i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger