Kære byrådspolitikere, er det ordentlighed?

Kære byrådspolitikere, er det ordentlighed?

13. september 2025 - kl. 7:36 - af

Musikstøjsagen i Skagen er efter 15 år blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Byrådet har handlet mod lovgivningen i alle årene, og samtidig skabt splid og uenighed blandt byens borgere, – kørende på “synsninger” m.m.

Politikerne har fuldstændig glemt, at heroppe kender mange hinanden, og det gør sagen meget ubehagelig at være med i, ingen tør sige noget, for mange kender en eller anden som er en del af sagen, og vil ikke stå frem!

Er det folkevalgtes opgave at handle med tilsidesættelse af loven og samtidig skabe splid/uenighed blandt borgerne?

Byrådet afholder dialogmøder og hvad ved jeg, men en høring i musikstøjsagen skal nu efter min mening “luskes” igennem, inden til valget.

Åbenbart har formand for PMU Peter E. Nielsen, glemt hvad han sagde overfor TV2 Nord, at det var en “pissag”, at nu skal den her sag gøres “lovmedholdelig”

  1. Er det ordentlighed at der ikke i pressen og diverse medier er orienteret om en høring – kun på kommunens hjemmeside?
  2. Er det ordentlighed, at man tilbyder frist på 2 uger og 3 dage fra (5/9 til 22/9-25) til at komme med indvendinger?. Loven på det område siger 4-8 ugers frist.
  3. Er det ordentlighed, at man ikke skriver til de personer som bor i en radius på f.eks 200 meter fra spillestederne, at sagen er sendt til høring, frem for at sagen er en “offentlig hemmelighed”
  4. De deltidsskagboer som har hus heroppe, hvor mange af dem tror politikerne, følger med i høringer kommunen der ligger på hjemmeside.

Her er høringen:

https://frederikshavn.dk/politik-og-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/hoering/restaurationsforskrift-for-frederikshavn-kommune-hoering-af-emner-i-miljoevurderingen

I linket bruger kommunen ordet “materielle goder”:

Hvis man ser på hvad “materielle goder” betyder, må man forstå at det drejer sig om følgende:

  1. Trivsel og velfærd.

  2. Ting som kan gøres op i penge (kan bl.a. sammenlignes med prisfald på fast ejd).

Vi har krav på samme miljøbeskyttelse som andre i Skagen.

Vi vil være glade, hvis så mange som mulig vil være os behjælpelig med at tilkendegive deres mening og sympati, ved at sende deres mening til mail: tf@frederikshavn.dk

Må os berørte borgere bede om ordentlighed samt en forklaring på det her sagsforløb?

Med venlig hilsen

Erik Vium

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kære byrådspolitikere, er det ordentlighed?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger