Europaminister Marie Bjerre (V) og folketingskandidat Niels Bünemann (V) tog opstilling foran MARTEC, der huser en række uddannelser med tilknytning til de maritime erhverv. (Foto: Venstre)
Minister på morgenkvisten
19. marts 2026 - kl. 12:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
De studerende på MARTEC i Frederikshavn blev torsdag morgen mindet om det forestående folketingsvalg.
Det var europaminister Marie Bjerre (V) og den lokale folketingskandidat Niels H. Bünemann (V), der stod klar med kaffe og valgflyere lidt før kl. 8, da de studerende mødte til dagens undervisning.
”Vi kunne glæde os over, at flere af de studerende tog sig tid til en lille snak om politik – og selv dem der kom i sidste øjeblik inden mødetid viste deres interesse ved at tage vores valgflyere med”, siger Marie Bjerre.
”Man taler meget om, at de unge ikke interesserer sig for politik. Men det er ikke det indtryk man får, når man møder de unge på deres egen hjemmebane”, supplerer Niels Bünemann, som er opstillet for Venstre i Frederikshavn/Læsø-kredsen.
Valgkampen går nu ind i slutspurten, og begge Venstre-kandidater har kalenderen godt fyldt op med valgmøder, inden valglokalerne åbner tirsdag morgen kl. 8.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Minister på morgenkvisten' til en bekendt