
Sigurd Barrett siger tak for livet – Louise Schouw teater
15. juli 2026 - kl. 9:22 - af Henrik Christensen
Sigurd Barrett, en mand og hans liv, som han ydmygt siger tak for.
Frederikshavn Bibliotek og Frederikshavn Teaterforening har sammen sagt JA tak til at vise denne helt specielle udgave af Sigurd Barrett, fortæller Pernille Lisborg og Betty Rode. En hudløst ærlig fortælling. Det sker den 30/8-2026 kl. 16,00 – billetter købes lige her:
https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/144722
Teaterforestillingen ”Tak for livet” er instrueret af Louise Schouw Teater, og er en forestilling for det voksne publikum, skrevet og fremført af Sigurd Barrett. Forestillingen tager udgangspunkt i biografien ”Sigurd, Tak for livet”, som udkom på Politikens Forlag i november 2025. Med afsæt i denne bog tager Sigurd os med tilbage til en barndom præget af adoption og mindreværd. Bogen kan købes på dagen og bliver selvfølgelig signeret.
”Tak for livet” er en forestilling om kærlighed, ægteskab, skilsmisse, forelskelse og børneopdragelse, og om Sigurds evige jagt på at finde sin biologiske far – og sig selv.
En hudløs og ærlig musikalsk teaterforestilling, hvor Sigurd inkluderer publikum i sin levende og musikalske fortælling.
En søndag eftermiddag med en stærk fortælling, tilsat musik. Der kan selvfølgelig købes kaffe/te eller et glas vin, slutter de 2 arrangører med et stort smil.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sigurd Barrett siger tak for livet – Louise Schouw teater' til en bekendt