Tidligere udsendte og pårørende inviteres til Flagdag for Danmarks udsendte
13. august 2026 - kl. 9:34 - af Henrik Christensen
I anledning af Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september 2026 inviterer Frederikshavn Kommune tidligere udsendte og deres pårørende til fælles anerkendelse og hyldest.
Formålet med dagen er at anerkende alle Danmarks udsendte, herunder også politi, sundhedsfaglige og embedsmænd, for den indsats de har ydet.
Borgmester Jon Andersen byder indenfor og fortæller om kommunens veteranindsats, ligesom der også vil være underholdning fra Musikskolen samt kaffe og kage.
Arrangementet finder sted lørdag den 5. september kl. 11.30-13.00 i kantinen på Flådestation Frederikshavn og afholdes som en del af Flådestationens Åbent Hus-arrangement.
Er du tidligere udsendt eller pårørende, kan du tilmelde dig via nedenstående link senest søndag den 30. august.
Tilmeld dig her: www.frederikshavn.dk/flagdag
Lørdag den 5. september kl. 11.00-11.20 afholder Flådestation Frederikshavn den officielle nationale flagdagsmarkering med en ceremoni på Paradepladsen. Her er alle interesserede velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tidligere udsendte og pårørende inviteres til Flagdag for Danmarks udsendte' til en bekendt