Børns Voksenvenner Frederikshavn mangler frivillige

Børns Voksenvenner Frederikshavn mangler frivillige

21. august 2026 - kl. 12:12 - af

I Frederikshavn og omegn står 14 børn i alderen 8-14 år på venteliste til at få en voksenven gennem foreningen Børns Voksenvenner. Dog mangler lokalforeningen både voksenvenner og frivillige i lokalforeningen, som gør det muligt at nedbringe ventelisten.

For at kunne hjælpe flere børn lokalt har Børns Voksenvenner Frederikshavn brug for flere frivillige. Derfor inviterer foreningen til et uforpligtende informationsmøde, hvor interesserede kan høre mere om, hvad det vil sige at være voksenven eller frivillig i lokalforeningen.

Du kan bl.a. høre mere om at være

  • voksenven
  • venskabsmatcher
  • bestyrelsesmed i lokalforeningen.

Arrangementet finder sted tirsdag den 8. september kl. 16.30–17.30 på Café Empire i Frederikshavn. Til arrangementet vil deltagerne få indblik i foreningens arbejde, møde engagerede frivillige og få mulighed for at stille spørgsmål – helt uden nogen form for forpligtelse. Mødet foregår i uformelle rammer over kaffe og kage.

Arrangementet er gratis og uforpligtende og er bare til for at stille din nysgerrighed og måske vække en lyst til at blive frivillig. 

Børns Voksenvenner Frederikshavn opfordrer alle til at komme og høre, hvordan deres indsats kan gøre en stor forskel i et barns liv. 

Praktiske oplysninger
Hvad: Kaffe, kage og klog på Børns Voksenvenner
Hvornår: Tirsdag den 8. september kl. 16.30–17.30
Hvor: Café Empire, Tordenskjoldsgade 3, 9900 Frederikshavn
Tilmelding: Send en mail til frivillig@voksenven.dk eller en sms til foreningskonsulent Maria Bergmann på 27 15 20 72.

Hvem er Børns Voksenvenner? 
Børns Voksenvenner er en landsdækkende frivillig forening med cirka 1250 frivillige, der deler en vision om at give børn flere tætte og trygge voksenrelationer, som giver dem mere selvtillid og større selvværd. Foreningen blev etableret i 1990 og har siden da skabt venskaber mellem børn, der kan have gavn af en ekstra fortrolig voksen eller en rollemodel, og frivillige voksne med tid og lyst til at gøre en forskel for et barn. 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børns Voksenvenner Frederikshavn mangler frivillige' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger