Resultat af udbud på vasketøj for visiterede borgere
31. august 2026 - kl. 11:57 - af Henrik Christensen
Udvalget for Ældre, Social og Handicap får på udvalgets møde den 3. september forelagt resultatet af udbud på vasketøj.
Frederikshavn Kommunes Center for Sundhed og Ældre har gennemført udbud vedrørende vasketøj for visiterede borgere.
Ved tilbudsfristens udløb var der modtaget to tilbud. Det ene tilbud levede ikke op til de grundlæggende krav og kunne derfor ikke indgå i tilbudsevalueringen.
Det andet tilbud, der var med i tilbudsevalueringen, er fra Textilia Group A/S, som efterfølgende har fået tildelt kontrakten, som er 4-årig og træder i kraft den 23. november 2026.
Center for Sundhed og Ældre har igangsat en implementeringsproces, som bl.a. indeholder en orientering til de borgere, der i dag modtager hjælp til tøjvask af den kommunale hjemmepleje.
Udvalget for Ældre, Social og Handicap har Thomas Hjort (DF) som formand. Desuden er Bent Bøgsted (Æ), Peter E. Nielsen (A), Bodil Krogh (V), Susanne Marianne Møller (Æ), Jane Bengtsen (F) samt Brian Kjær (A) medlemmer af udvalget.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Resultat af udbud på vasketøj for visiterede borgere' til en bekendt