67 mio. kr. til Frederikshavn Kommune – og en vigtig anerkendelse

Jens Borup. Arkivfoto.

67 mio. kr. til Frederikshavn Kommune – og en vigtig anerkendelse

1. september 2026 - kl. 18:57 - af

Jeg er rigtig glad for, at Frederikshavn Kommune er blevet tildelt 67 mio. kr. i særtilskud for 2027.

Vi havde søgt om et flerårigt udviklingspartnerskab med staten, fordi Frederikshavn Kommune står med nogle langsigtede og strukturelle udfordringer, som ikke forsvinder på ét år.

Vi har i lang tid været udfordret af et faldende folketal, en aldrende befolkning, stigende udgifter på det specialiserede socialområde, høje overførselsudgifter og et højt gældsniveau. Gældsniveauet normaliseres, når Frederikshavn Havn igen er ”ude af bøgerne”.

Socialdemokratiet har den seneste tid fremhævet kommunens økonomi som ”bundsolid” og kassebeholdningen som robust. Det er selvfølgelig én måde at gøre økonomi op på. Men når statens lommeregner lander på 67 mio. kr. i særtilskud, fortæller det også noget om den økonomiske virkelighed, vi står i.

Det understreger, at kommunens økonomiske udfordringer ikke kan reduceres til størrelsen på kassebeholdningen.

Jeg havde naturligvis gerne set en flerårig aftale, som kunne understøtte vores langsigtede arbejde. Men 67 mio. kr. er en vigtig håndsrækning, som giver os bedre mulighed for at skabe råderum og arbejde videre med de mange gode ting, vi har i pipeline.

Nu skal pengene bruges klogt.

Det vil jeg arbejde konstruktivt videre med i Økonomiudvalget.

Jens Borup

Venstre – medlem af Økonomi og Strategi

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '67 mio. kr. til Frederikshavn Kommune – og en vigtig anerkendelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger