Cykelglæde og seje små cyklister i Idrætsbørnehaven Bispevang

Cykelglæde og seje små cyklister i Idrætsbørnehaven Bispevang

30. september 2026 - kl. 11:03 - af

Endnu en gang har der været fart over feltet i Idrætsbørnehaven Bispevang, hvor årets store Cykelleg igen har været en kæmpe succes.

I halvanden måned har cyklerne været en fast del af hverdagen i børnehaven. Alle børn har været igennem et intenst og sjovt forløb, hvor fokus har været på at lære at cykle – og ikke mindst på at blive trygge og sikre små cyklister.

Alle børnene har haft deres cykler med uden støttehjul, og der er blevet øvet, trænet og leget på livet løs. Undervejs har børnene blandt andet leget forskellige cykellege, danset stopdans på cykler, øvet sig i at bremse, lært om reflekser, trafikskilte og meget, meget mere.

Og sikke en udvikling!

Det er ganske enkelt fantastisk at følge, hvordan børnene knokler, hjælper hinanden og vokser med opgaven. Nogle skal lige finde balancen og modet, mens andre hurtigt får fart på. Men fælles for dem alle er, at de giver den gas og udfordrer sig selv. Det er en fornøjelse at se, hvordan de bliver mere og mere sikre på cyklerne og oplever glæden ved pludselig at kunne noget, de måske syntes var svært i begyndelsen.

Fredag den 25. sep. blev årets Cykelleg afsluttes med manér.

Omkring 230 forældre, bedsteforældre og søskende mødte op for at heppe på de seje små cyklister og være med til at fejre børnenes store indsats. Der var masser af opbakning og glade tilråb, mens børnene viste, hvad de havde lært gennem de mange ugers Cykelleg.

Efter den store cykelfest fortsatte hyggen i børnehaven, hvor der var mulighed for at fejre dagen sammen. Her havde SuperBrugsen i Sæby sponsoreret lækker kage til alle – og det var en skøn afslutning på en helt særlig dag.

En stor tak skal lyde til alle de fremmødte familier for den fantastiske opbakning.

Nu kan vi se tilbage på endnu et vellykket Cykelleg-forløb fyldt med cykelglæde, læring, mod, fællesskab og masser af kilometer i benene.

Cyklerne fortsætter selvfølgelig med at suse rundt på legepladsen, men vi glæder os allerede til næste års Cykelleg i Idrætsbørnehaven Bispevang – for cykelglæde, det kan vi ikke få nok af!

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Cykelglæde og seje små cyklister i Idrætsbørnehaven Bispevang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger