Strik løs og hør samtidig Jette Torps smukke stemme

Strik løs og hør samtidig Jette Torps smukke stemme

5. oktober 2026 - kl. 9:02 - af

Frederikshavn Bibliotek indbyder i samarbejde med Strikkefeen i Frederikshavn det voksne publikum til at tage strikketøjet – eller hækleriet – med den 14. marts 2027 i to timer om eftermiddagen.

Så er man velkommen til at strikke løs, mens man høre livemusik og personlige fortællinger fra Jette Torp. Desuden vil der være oplæsning til håndarbejdet.

Mens publikum strikker, vil Jette Torp med sin smukke stemme og sin guitar præsentere sange, som har en særlig betydning for hende, og hun vil også give eksempler fra sin bogreol.

Formentlig for første gang nogensinde vil Anne Linnet, Ida Jessen, The Carpenters, Marianne Fredriksson, Stine Pilgaard, Carl Nielsen og Jette Torp blive formidlet fra samme scene.

Fra biblioteket lyder det, at folk naturligvis også er velkomne uden håndarbejde, når blot man er indstillet på at være omgivet af farverigt garn, knitrende pinde og ivrige strikkere!

Billetter a 100 kr. kan købes via bibliotekets arrangementsside.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Strik løs og hør samtidig Jette Torps smukke stemme' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger