Indbrud i Nordjylland: Politiet søger oplysninger

Indbrud i Nordjylland: Politiet søger oplysninger

16. oktober 2026 - kl. 8:38 - af

Nordjyllands Politi efterforsker en række indbrud og tyverier i politikredsen og beder nu offentligheden om hjælp til at identificere to mænd, der sættes i forbindelse med sagerne. Aalborg er i øjeblikket særligt ramt.

Nordjyllands Politikreds oplever i øjeblikket flere indbrud og tyverier, hvor politiet har mistanke om, at omrejsende kriminelle grupper står bag. Særligt Aalborg, herunder Hasseris og Vejgaard, har været ramt af den aktuelle udvikling. Tyvene er primært gået efter letomsættelige varer såsom smykker, elektronik mv.

I forbindelse med et indbrud i en villa i Aalborg Øst om formiddagen den 8. oktober 2026 søger politiet nu oplysninger om to mænd, som efterforskerne ønsker at komme i kontakt med.

Politiet beder offentligheden om hjælp

Politikommissær Ulf Munch Sørensen fra Nordjyllands Politi opfordrer borgere, der måtte have oplysninger om mændene, til at kontakte politiet:

“I forbindelse med vores efterforskning af flere indbrud i Aalborg og omegn, arbejder vi på at klarlægge, om der er en sammenhæng mellem sagerne. I den forbindelse har vi brug for offentlighedens hjælp til at identificere de personer, vi efterlyser,” siger politikommissær Ulf Munch Sørensen.

Han opfordrer blandt andet borgere til at henvende sig, hvis de genkender mændene, hvis man ved hvor de opholder sig, eller har andre oplysninger, som kan hjælpe politiet i efterforskningen:

“Selv oplysninger og observationer, der umiddelbart kan virke små eller uvæsentlige, kan være afgørende for vores efterforskning. Det kan eksempelvis være mistænkelig adfærd eller færden, oplysninger om udlejning af en lejlighed eller via Airbnb til disse personer, genkendelse af cyklen eller relevant videoovervågning. Hvis man har set de pågældende personer i forbindelse med indbruddet i Aalborg Øst eller ligger inde med andre relevante oplysninger, vil vi meget gerne høre om det,” siger politikommissæren.

Kontakt politiet på telefon 114 med oplysninger

Nordjyllands Politi opfordrer alle, der kan bidrage med oplysninger om de efterlyste mænd eller de aktuelle indbrud, til at kontakte politiet på telefon 114.

Politiet opfordrer samtidig borgere til ikke selv at opsøge eller konfrontere de personer, der efterlyses, men i stedet videregive eventuelle oplysninger til politiet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indbrud i Nordjylland: Politiet søger oplysninger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger