Ingen smittede blandt de hjemsendte folkeskoleelever

Illustrationsfot.

Ingen smittede blandt de hjemsendte folkeskoleelever

23. juni 2020 - kl. 19:39 - af

Siden Frederikshavn Kommune valgte at hjemsende 14 folkeskoleklasser på grund af frygt for smittespredning, har man her holdt vejret. Man har nu fået samtlige testresultater, og ingen af de hjemsendte elever er smittet med Covid-19.

Ud fra et sikkerhedshensyn valgte Frederikshavn Kommune onsdag d. 17. juni at hjemsende 14 folkeskoleklasser, efter at enkelte elever gennem en fodboldkamp havde været i kontakt med en privatskoleelev, der efterfølgende blev konstateret smittet med Covid-19. Alle elever fra de i alt 14 hjemsendte folkeskoleklasser er nu testet to gange for Covid-19, og ingen er fundet smittet.

– Først og fremmest er vi lettede over, at ingen af vores elever er smittet med coronavirus. Vi handlede prompte og hurtigt, da vi valgte at hjemsende eleverne. Det gjorde vi for at undgå smittespredning, og nu kan eleverne trygt vende tilbage til skolen, siger Anette Nedermark, skolechef i Frederikshavn Kommune.

Samtlige klasser tilbage på skolerne i morgen
Testresultaterne er kommet løbende, og i går kunne tre klasser genoptage den fysiske undervisning. I dag kunne otte klasser genoptage undervisningen på folkeskolerne ved fremmøde. Og i morgen kommer eleverne fra de sidste tre klasser tilbage på skolebænken. De hjemsendte elever har modtaget hjemmeundervisning i perioden, hvor de har været forhindret i fysisk fremmøde.

– Eleverne får nu mulighed for at runde skoleåret, der jo unægtelig har været noget turbulent, af på en ordentlig måde. Det er vi meget glade for. Det er en skøn nyhed, siger Anders Brandt Sørensen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen smittede blandt de hjemsendte folkeskoleelever' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER