Hvem ejer disse tyvekoster?

Hvem ejer disse tyvekoster?

26. juni 2020 - kl. 14:29 - af

Den 10. juni 2020 anholdt indbrudsefterforskere fra Nordjyllands Politi to indbrudstyve, som efterfølgende blev varetægtsfængslet. Politiet har nu beslaglagt en del møbler med mere, som man søger ejere til.

I kølvandet på et indbrud i et fritidshus i 9480 Løkken fik indbrudsefterforskere fra Nordjyllands Politi anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet to indbrudstyve.

Herefter gennemførte politiet flere ransagninger, hvor man især beslaglagde diverse møbler. Politiets bedste bud p.t. er, at kosterne stammer fra vestkysten, men det vides ikke med sikkerhed.

“Vi fremlyser nu kosterne offentligt i håb om, at en eller flere ejere derude kan genkende sine ting. Det vil selvfølgelig betyde, at ejerne får sine ting tilbage, og det vil samtidig betyde, at vi kan koble kosterne med gerningssteder og dermed stille tyvene bedst muligt til ansvar for deres handlinger,” forklarer politikommissær Mikkel Brügmann, leder af politiets berigelsesefterforskning i Aalborg.

Hvis man genkender sine ting blandt kosterne eller mener at vide, hvem de tilhører, skal man kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvem ejer disse tyvekoster?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger