Plakat og postkort er blevet et kæmpe hit

Charlotte Rømmings skønne plakat hænger efterhånden i mange hjem over det ganske land.

Plakat og postkort er blevet et kæmpe hit

30. juni 2020 - kl. 7:27 - af

”Toppen af Danmark” har solgt for godt 70.000 kr., der går til et godt formål.

Plakaten ”Toppen af Danmark”, der sælges til fordel for Kræftens Bekæmpelse, er blevet en gedigen succes.

Motivet, der viser Krudttårnet, Fruen ved Havet, Vippefyret og en håndfuld andre af de mest kendte og populære steder i Frederikshavn Kommune, er malet af sæbynitten Charlotte Rømming, også kendt som Den bette Maler – og salget har oversteget selv de vildeste forventninger. Plakat og postkort sælger lige nu som softice på den varmeste sommerdag. Siden salget gik i gang, er der kommer godt 70.000 kroner i kassen til det gode formål.

Ideen med at sælge ”Toppen af Danmark” som plakat og som postkort opstod, da årets udgave af Stafet for Livet, der skulle være afviklet på Knivholt sidst i august, blev aflyst på grund af coronapandemien.

Arrangørerne bag Stafet for Livet gik i tænkeboks for at finde alternative indtægtskilder – og Charlotte Rømmings motiv har vist sig at være et pletskud.

Plakat og postkort sælges via Charlottes Facebookside ”Den bette Maler” og med afhentning på privaten på Sadelmagervej 23 i Sæby.

Desuden kan den populære plakat og postkortene købes forskellige steder i kommunen, blandt andet i Skagen hos Holte Vinlager, Kop og Kande, Skagen Kunst og Rammer samt Proshoppen Golfklubben Hvide Klit.

I Frederikshavn hos Galleri Lars Falk, Meny H: C. Ørsteds Vej, Kop og Kande, Vinoble og Proshoppen Frederikshavn Golf Klub.

I Sæby hosFarvebøtten, Kop og Kande samt Charlotte Rømming, Sadelmagervej 23, Sæby.

Ønsker man at købe et større antal, så kontakt Bent Tolbod, Stafet for Livet Frederikshavn på 24855199 eller habeto@mail.dk

Plakaterne koster 100 kr. pr. stk og de foldede postkort 10 kr.

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Plakat og postkort er blevet et kæmpe hit' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger