Cyklende turistengle på gaden i Skagen, Sæby og Frederikshavn

Mikkel Nielsen er turistengel i Sæby.

Cyklende turistengle på gaden i Skagen, Sæby og Frederikshavn

2. juli 2021 - kl. 8:39 - af

Fra og med uge 26 kan du møde Destination NORDs turistengle på gader og stræder. De cyklende ”engle” bevæger sig rundt i byen og hjælper og vejleder feriegæsterne.  

Cyklende turistengle er et rigtigt godt supplement til det ”gammeldags” turistkontor, der jo ligger fast ét sted, nemlig i den tidligere havnemesterbolig på Vestre Strandvej 10 i Skagen.

Udover Sæby, Skagen og Frederikshavn vil de cyklende informationsmedarbejdere også være at finde i Aalborg og Hals.  

– Cykelenglene er hjælpere med et godt lokalkendskab. Og så kan jeg garantere, at det er storsmilende, søde og servicemindede unge mennesker, vi har med at gøre, så vores turister og gæster i byen kan roligt glæde sig, fortæller Anne-Grethe Kramme, som er ansvarlig for gæsteservice i Destination NORD.

Destination NORD er det nye destinationsselskab for Aalborg, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn kommuner og er altså blevet betroet opgaven med at sørge for informationsservice til turisterne.

Det sker med et digitalt afsæt. Som led i en bæredygtighedsstrategi vil turistenglene nemlig ikke være belæsset med papir-brochurer, men ”bevæbnet” med tablets, hvor de via hjemmesiden Enjoynordjylland.dk kan hjælpe turisterne med at finde diverse info.

App’en GoVisit viser vej

Det vigtigste, som turistenglene får med ud på cyklen, er den nye lokationsbestemte app GoVisit. Med den i lommen er feriegæsten nemlig godt klædt på til at opleve byen og området.

GoVisit indeholder både information om attraktioner, spisesteder og andre oplevelser, og så er det samtidig også nemt at bruge app’en til at finde ud af, hvad der sker i området en bestemt dag eller uge.

Idéen er, at vores cyklende turistengle dels kan finde og hjælpe turisten lige der, hvor han er, dels kan vejlede til brug af vores app, så turisten også bliver selvhjulpen i forhold til at gå på opdagelse i området, forklarer Anne-Grethe Kramme.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Cyklende turistengle på gaden i Skagen, Sæby og Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger