Nordjyllands Kystmuseum lægger hus til en række sommerkoncerter

Nordjyllands Kystmuseum lægger hus til en række sommerkoncerter

12. juli 2021 - kl. 9:38 - af

I løbet af juli og august måned kan du komme med til en række gratis sommerkoncerter på Kystmuseerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Koncerterne, som indgår i et større program med sommerkoncerter på tværs af regionen, er finansieret af KulturKANten, Nordjyllands kulturaftale. Hensigten er at takke nordjyderne og de nordjyske musikere, som ikke har kunnet turnere i mere end et år, for at holde ud.

Mellem 60-70 små og større koncerter med primært nye nordjyske navne vil kunne opleves til vands, til lands og i uventede hjørner af Nordjylland. Mange af koncerterne vil blive spillet fra ladvogne eller små scener, der dukker op på torve og pladser. Nogle af disse koncerter kan man opleve på Kystmuseet Skagen, Kystmuseet Bangsbo og Kystmuseet Sæby i juli måned samt på Kystmuseet Bangsbo Fort i august måned.

Her vil museets gæster kunne opleve et bredt udsnit af genrer indenfor den rytmiske musik, plukket fra det nordjyske vækstlag og sommerens varmeste lokale navne. Fra jazz med Anders Boye Knudsen Trio til singer/songwriter navne som Vilma og Rikke Thomsen.

Den første sommerkoncert finder sted på Kystmuseet Skagen, hvor Anders Boye Knudsen Trio spiller sprød sommerjazz den 15. juli kl. 11:30-12:15. Koncerterne er gratis for museets gæster, og man kan se alle kommende koncerter på kystmuseet.dk

Sommerkoncerterne arrangeres gennem et samarbejde med KORMA – kompetencecenter for rytmisk musik. KulturKANten er Nordjyllands kulturaftale – et kulturpolitisk samarbejde mellem Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Morsø, Thisted, Jammerbugt, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyllands Kystmuseum lægger hus til en række sommerkoncerter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER