Udflytning af uddannelser løfter Nordjylland

Bjarne Laustsen. Fotograf: Steen Brogaard.

Udflytning af uddannelser løfter Nordjylland

13. juli 2021 - kl. 6:20 - af

Af Bjarne Laustsen MF (S):

Det er rigtig positivt, at vores socialdemokratiske regering er gået sammen med et bredt flertal om udflytning af uddannelser fra de store byer til rundt omkring i Danmark.

For unge nordjyder skal pr. automatik ikke tvinges til eksempelvis København, hvis de hellere vil studere i Nordjylland tæt på familie og venner.

Jeg havde lejlighed til at ønske et nyt kuld Fiskeskippere og Skibsførere tillykke med deres eksamen ved dimissionen d. 2 juli på Martec Maritime and polytechnic University College i Skagen (jeg synes nu det var nemmere bare at sige Skagen Skipperskole), men uanset er der arbejde til dem alle sammen, ikke mindst fordi den grønne omstilling vil kræve mange flere veluddannede i fremtiden.

Derfor er opgøret med centraliseringen helt nødvendig. Aftalen sikrer, at man som ungt menneske også skal have mulighed for at uddanne sig i sit lokalområde. Det er ikke blot de unge, som det er til fordel for. Mere balance mellem land og by er også altafgørende for vores lokalsamfund i Nordjylland og balance i Danmark.

Et godt eksempel på, at udflytningen giver mening er Frederikshavn. Her har man i flere hundrede år været en stolt søfartsby, og det bliver forstærket yderligere nu med den nye maritime uddannelse. For selvfølgelig kan de dygtige folk i Martec varetage uddannelserne i skibsteknik og maritim konstruktion, når de har så meget viden opsparet i forvejen.

Med de nordjyske briller på kan vi også glæde os over, at Hjørring får en tandlægeuddannelse, socialrådgiveruddannelse og bioanalytikeruddannelse. Derudover får Thisted en maskinmesteruddannelse. 

Der er stensikkert folk med base i de store byer, som vil spørge, hvorfor skal der skal være uddannelser ”ude på landet”. Det skal vi fordi Danmark er for lille til store forskelle. Det skal vi, fordi man uanset ens postnummer skal kunne leve, bo, arbejde og have ordentlige uddannelsesmuligheder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udflytning af uddannelser løfter Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER