Historisk VEB-kamp i aften: Spiller hjemmekamp i Hjørring

VEB spillerne jubler efter de har vundet DM i Brøndbyhallen i april måned.

Historisk VEB-kamp i aften: Spiller hjemmekamp i Hjørring

4. oktober 2022 - kl. 9:51 - af

Vendsyssel Elite Badminton spiller i aften en historisk kamp. For første gang nogensinde i VEB’s historie, afvikles en ligakamp uden for Frederikshavn Kommune. Der er kampstart mod Team Skælskør-Slagelse kl. 19.00 i Hallen Park Vendia i Hjørring.

– Vi har haft Hjørring med i vores holdfællesskab siden 2016, og det er nu også lykkedes os at få Hjørring Kommune til at bakke projektet op. Det er årsagen til, at vi spiller i Hjørring i aften, og det bliver meget spændende at se, hvor stor interessen er for kampen, siger VEB’s formand, Jan R. Jensen.

Han håber på mellem 300 og 350 tilskuere i Hallen Park Vendia. Som altid har VEB inviteret sine sponsorer til spisning inden kampen, og 90 personer har tilmeldt sig.

Allerede kl. 16.00 er Hjørring Badminton Klubs ungdomsspillere inviteret til badmintonhygge i Hjørring Badmintonhal. Her får de blandt andet besøg af VEB’s to stærke herresingler, Victor Svendsen fra Hjørring og Magnus Johannesen fra Brønderslev, som vil fortælle om deres flotte badmintonkarriere.

Særligt for Victor Svendsen bliver aftenens kamp en stor oplevelse. Han har fået det meste af sin badmintonopdragelse i Hjørring Badminton Klub.

Det er VEB’s tredje kamp i sæsonen. VEB er forsvarende danske mestre, og sejre på 5-4 over Gentofte og 8-1 over KMB 2010 betyder, at VEB indtager tredjepladsen. Aftenens modstander, Team Skælskør-Slagelse, ligger på femtepladsen. Der står derfor meget vigtige point på højkant i jagten på en plads i Final 4 (DM-semifinalerne).

Torsdag aften møder VEB Aarhus AB ude.

– Det er to vanskelige kampe. Henter vi to sejre, ser det for alvor godt ud, vurderer Jan R. Jensen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Historisk VEB-kamp i aften: Spiller hjemmekamp i Hjørring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger