Nu er det besluttet: Frederikshavn Kommune sparer på lyset flere steder

Nu er det besluttet: Frederikshavn Kommune sparer på lyset flere steder

5. oktober 2022 - kl. 9:10 - af

Teknisk Udvalg har besluttet, hvor kommunen skal spare på belysning. Her får du et overblik.

Stigende elpriser har gjort, at Forsyningen ikke kan levere lige så meget el for det samme beløb, som den plejer. Derfor har Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune tirsdag aften besluttet, at kommunens gadebelysning, effektbelysning og julebelysning skal reduceres.

Frederikshavn Kommune har nemlig en rammeaftale med Forsyningen. Den økonomiske ramme i aftalen skal både dække strømforbruget, men også vedligehold af den eksisterende belysning og udskiftning af almindelig lys til LED.

– LED bruger langt mindre strøm end almindelige lyspærer, men udskiftningen koster også penge. Derfor er vi nødt til at spare på strømforbruget for fortsat at have råd til udskiftningen, siger formand for Teknisk Udvalg, Karsten Thomsen.

Hvor bliver belysningen mindre? 

Teknisk Udvalg har besluttet, at der skal spares på belysningen på følgende måde:

  1. Hver anden gadelampe bliver slukket, der hvor det ikke har betydning for trafiksikkerheden.
  1. Kommunal effektbelysning på bygninger bliver slukket. Det er for eksempel det lys, der er på solnedgangspladsen i Skagen eller på Lodstorvet i Frederikshavn.
  1. Den kommunale julebelysning bliver begrænset. Det betyder, at der bliver opsat ét juletræ med lys i hver af de tre hovedbyer, og der bliver opsat ét juletræ med lys i de oplandsbyer, som har en bevilling til det.

Handelstandsforeningerne tænder julelys i færre timer 

Kommunen har lavet aftale med de tre foreninger FREDERIK Handel- og Virksomhedsforening, Sæby Handel og Skagen Handelsstandsforening om, at julelysene først tændes 25. november og slukkes igen 3. januar. Julelysene er dermed kun tændt i 40 dage, og det er en reduktion af tændingsperioden på 40 procent.

Derudover er julelysene også kun dagligt tændt i tidsrummet fra 15.00-22.00. Endelig vil de tre foreninger også reducere udsmykningen med lys i et omfang svarende til 40-50 procent.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu er det besluttet: Frederikshavn Kommune sparer på lyset flere steder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger