
Understed Forsamlingshus er toptunet og klar til flere arrangementer
6. oktober 2022 - kl. 7:09 - af Henrik Christensen
Understed idrætsforening har fået støtte til at udskifte taget på deres forsamlings-og klubhus.
Bestyrelsen for Understed idrætsforening har svært ved at få armene ned. Samlingsstedet i Understed er toptunet, og foreningen har netop færdiggjort et projekt med udskiftning af taget på deres forsamlings- og klubhus. Det har kun været muligt med støtte fra fonde. Vi er meget glade for at LAG nord, Mehlsen fonden, Nordea- fondens ” liv i det lokale”, og Nykredits fond har valgt at støtte en lille forening som Understed idrætsforening. Det betyder virkeligt meget i et lille lokalsamfund.
Det nye tætte tag vil bidrage til at opretholde den indendørs aktivitet i Understed idrætsforening. Foreningen glæder sig især til, at de igen kan åbne cafeteriet for fodboldspillere og tilskuere, når der spilles fodboldkampe i Understed, ligesom, det på sigt bliver muligt at anvende cafeteriet til mindre arrangementer for borgere i Understed. Forsamlingshuset har ikke været berørt af renoveringen, det lejes fortsat ud, ligesom der hver onsdag arrangeres bankospil, hvor både beboerne fra Understed og folk udefra samles for at spille banko.
Understed idrætsforening og borgerforening er med i Danmarks Motionsuge i uge 41, og vi fejrer samtidig projektet med udskiftningen af taget er afsluttet.
Derfor holder vi åbent hus den 15. oktober 2022, fra kl. 10.30, hvor alle er velkomne.
Det bliver muligt at gå en tur i et af Frederikshavn kommunes flotteste naturområder. Der er guidede ture på 5 eller 10 km. Børnene kan blive guidet i at skære et flot og uhyggeligt græskar eller spille bordfodbold. Herrerne spiller kamp kl. 13, og der er mulighed for at købe lidt til ganen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Understed Forsamlingshus er toptunet og klar til flere arrangementer' til en bekendt