
Skagboen Liv Lundholm er underviser.
Skoleelever arbejder med litteratur og film for at sætte fokus på ensomhed
13. oktober 2022 - kl. 9:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hvordan kan man bruge film og litteratur til at sætte fokus på unges ensomhed? det skal projektet ”Ensomme mig” undersøge. efter de første besøg er det tydeligt, at projektet gør indtryk på de unge.
Det kan underviserne fra Filmmaskinen Liv Lundholm og fra Brønderslev Forfatterskole Nikoline Asmund Thomsen og Regitze Raben Andersen skrive under på: ”Når vi besøger klasserne med dette projekt, så oplever vi, at når de unge skal skrive en historie og lave en film om emnet ensomhed, så kommer der nogle ret personlige historier på bordet. På baggrund af elevernes historier og film kan vi så pludselig tale om emnet i klassen på en ny måde.” Udtaler Liv Lundholm.
Projektet skal besøge 35 forskellige 8. klasser i hele Nordjylland i dette skoleår, og der skal arbejdes med emnet ensomhed i alle klasser. De tre første klasser har allerede haft besøg.
Klasserne har i forvejen fået tilsendt materiale om ensomhed, så de er sporet ind på, hvad dagen skal indeholde inden underviserne dukker op. Dagen tager udgangspunkt i kreativ skrivning og filmproduktion, og dermed ligner dagen ikke et normalt skoleskema, men udfordre eleverne i at tænke i helt nye retninger, og bruge nye måder at udtrykke sig på. Eleverne skal lave manuskripter, der skal laves om til film om unges oplevelser af ensomhed. Arbejdet foregår i grupper, hvor nogle af eleverne, hvor de selv skal dele rollerne som manuskriptforfatter, fotograf, skuespiller og klipper. Når filmene er færdigklippede, viser eleverne dem frem for klassen og så får de feedback fra underviserne. Dagen afsluttes med, at eleverne bliver bedt om at komme med nogle bud på hvordan, voksne kan hjælpe unge, der føler sig ensomme. Dette bliver samlet til en plakat, der kan hænge i klassen efterfølgende.
Projektet er støttet af den regionale pulje Sund med kultur, og strækker sig over to år. Når projektet ”Ensomme mig” har besøgt alle 35 klasser, skal erfaringerne fra besøgene samles i et undervisningsmateriale. Dette materiale bliver derefter sendt ud til alle udskolingslærere i Nordjylland. Her bliver det muligt for andre skoleklasser at arbejde videre med det vigtige emne om ensomhed via manuskriptskrivning og filmproduktion.
”Det er vores ønske, at lærerne efter vores besøg skal føle, at de er blevet klogere på hvordan, de kan arbejde med emnet ensomhed sammen med de unge i deres klasse. Vi giver dem gode fif og fortæller om bla. Headspace, som også er samarbejdspartner i projektet. Derudover modtager lærerne undervisningsmaterialet, så de efterfølgende selv vil kunne arbejde med litteratur og film om emnet ensomhed.” Udtaler projektleder for projektet, leder af Brønderslev Forfatterskole, Louise Eltved Krogsgård.
Projektet er et samarbejde imellem FilmMaskinen i Frederikshavn, Brønderslev Forfatterskole og Headspace i Aalborg og det er støttet af KulturKANtens pulje ”Sund med Kultur”
Hvis man vil høre mere om projektet “Ensomme mig”, så bliver det præsenteret to gange i løbet af oktober og november; D. 26. oktober i forbindelse med Debatfestivalen på Frederikshavn Bibliotek og d. 14. november i forbindelse med Kulturkompasset i Brønderslev.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skoleelever arbejder med litteratur og film for at sætte fokus på ensomhed' til en bekendt