Hunden Naya fik konstateret kræft ….

Hunden Naya fik konstateret kræft ….

24. oktober 2022 - kl. 9:30 - af

…. Derfor skal du huske at tjekke dine kæledyr for knude.

Ligesom mennesker rammes kæledyr af kræft og ondartede tumorer, og faktisk er kræft en af de hyppigste dødsårsager hos hunde. Heldigvis er mulighederne for helbredelse og behandling gode, jo tidligere sygdommen opdages, og derfor er det vigtigt, at man løbende tjekker sit kæledyr for knuder, lyder det fra specialdyrlæge i onkologi.  

For mange danskere er kæledyret en trofast del af familien, som bliver forkælet og passet godt på. Men ligesom mennesker er de firbenede også udsatte for alvorlige sygdomme som kræft og ondartede tumorer. Det gælder særligt for hunde, hvor kræft er en af de hyppigste dødsårsager. En af de mange hunde, som har været igennem et kræftforløb, er den nu 11-årige samojedehund Naya, der måtte gennemgå en operation for at få fjernet en ondartet tumor. 

Vi har løbende gået til understøttende behandling, fordi Naya har gigtforandringer, og i den forbindelse opdagede behandleren, at Naya havde en knude mellem de to nederste brystvorter. Derfor kom vi hurtigt i kontakt med en specialdyrlæge, som konstaterede, at der var tale om en ondartet tumor, og at Naya derfor skulle opereres. Heldigvis gik operationen bedre, end vi havde turdet håbe, og i dag – et år efter operationen – har Naya det rigtig godt takket være dyrlægens kyndige og omsorgsfulde arbejde, fortæller hundeejer Eva Schou.

En af årsagerne til Nayas velbefindende i dag skyldes, at knuden blev opdaget i tide, inden den havde bredt sig. Ifølge specialdyrlæge Steen Engermann, der opererede Naya, bør netop det være en vigtig påmindelse til andre kæledyrsejere om, at man løbende bør tjekke sit kæledyr, således man hurtigt kan reagere, hvis en knude opstår.
 
Det er ikke unormalt, at kæledyr kan udvikle en eller flere knuder i løbet af deres levetid, som er ufarlige og ikke kræver behandling, men det sker desværre også, at knuderne er ondartede. Uanset hvad er det vigtigt at reagere, så snart en knude opstår, for jo hurtigere den opdages og undersøges, jo bedre er chancerne for helbredelse og behandling, forklarer Steen Engermann, der er specialdyrlæge i onkologi hos AniCura Aarhus Dyrehospital.

Sådan skal du tjekke dit kæledyr

De fleste cancertyper udformer sig i form af tumorer eller knuder, og mange af disse sidder i relation til huden. Steen Engermann anbefaler derfor, at man gør det til en fast rutine at tjekke sin hund eller kat for knuder, da man i mange tilfælde vil kunne mærke disse, hvis man tjekker grundigt efter:

–  Det er en rigtig god ide at tjekke sit kæledyr for knuder en gang om måneden eller oftere og dermed gøre det til en fast rutine. De fleste knuder udvikles i huden, og der har man jo som ejer en god mulighed for tidligt at opdage det, hvis man er opmærksom. Men knuder kan også opstå andre steder som for eksempel i munden, så her skal man også huske at tjekke efter, hvilket man for eksempel kan gøre, når man børster tænder på sit kæledyr, siger Steen Engermann.

I forbindelse med det regelmæssige tjek anbefaler han, at man undersøger hele kroppen på kæledyret og bruger fingrene til at mærke efter på både mave, ben, poter og hale. Opdager man en knude, bør man altid kontakte en dyrlæge hurtigst muligt.

En knude kan både være hård, blød eller stikke ud, og som dyreejer er det umuligt selv at afgøre, om det er noget alvorligt. Det farligste man kan gøre, er derfor at vente og se tiden an. Er man det mindste i tvivl, skal man ikke tøve med at kontakte sin dyrlæge, som vil undersøge knuden nærmere blandt andet ved at analysere celleprøver, så der hurtigt kan komme en afklaring, afslutter Steen Engermann.

Om AniCura

AniCura tilbyder moderne dyrlægebehandling til kæledyr på over 450 dyrehospitaler i 14 lande i Europa. Hvert år modtager selskabets 11.000 medarbejdere, herunder 4.000 dyrlæger og fagpersonale, mere end 3,6 millioner patienter. AniCura er en anerkendt uddannelses- og henvisningspartner og blev i 2018 en del af familievirksomheden MARS PetCare. I Danmark består AniCura af 25 dyrehospitaler og dyreklinikker spredt ud over hele Danmark.

Læs mere på www.anicura.dk.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hunden Naya fik konstateret kræft ....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER