Særlige sportsskader kan nu opereres væk på Regionshospital Nordjylland

Særlige sportsskader kan nu opereres væk på Regionshospital Nordjylland

28. oktober 2022 - kl. 10:24 - af

Som de eneste i landet foretager Regionshospital Nordjylland nu systematisk operationer for en særlig type skade i lysken, der rammer elitesportsudøvere.

Kendt som sportsbrok
Sportsmedicinsk Center og Kirurgisk Afdeling på Regionshospital Nordjylland kan nu helt systematisk diagnosticere og operere for en sjælden skade, der ofte rammer elitesportsudøvere. Der er tale om en operation for inguinal-relateret lyskesmerte – tidligere kendt som sportsbrok.

– På Sportsmedicinsk Center har vi et tæt samarbejde med sportsudøvere og sportsverdenen generelt, men vores fokus ligger på at give rette diagnoser til en særlig gruppe patienter. Derfor giver det mening, at vi i samarbejde med de dygtige kirurger på regionshospitalet, etablerer muligheden for at operere for inguinal-relateret lyskesmerte, siger Søren Kaalund, overlæge på Sportsmedicinsk Center.

Tilstanden rammer særligt folk, der dyrker kontaktsport på højt niveau med acceleration og hyppige retningsskift. Det er en relativ sjælden tilstand, som ikke særlig ofte kræver operation. Ofte vil genoptræning og rehabilitering have en positiv effekt. Det er typisk mandlige fodboldspillere, der rammes af smerte nedadtil i maven i forbindelse med spark eller ved maksimal acceleration eller retningsskift.

Operationen foretages af Kirurgisk Afdeling på Regionshospital Nordjylland efter henvisning fra Sportsmedicinsk Center. Når der er behov for operation, foregår det typisk ved, at man indopererer en forstærkning af bagvæggen i bugen. Operationen foretages uden at anvende kunstige implantater (net). Forstærkningen vil i de fleste tilfælde gøre, at elitesportsudøverne kan komme i gang med idrætten igen relativt hurtigt.

En del af nyt Herniecenter Nord
Operationen for inguinal-relateret lyskesmerte – den særlige sportsskade – bliver en del af Herniecenter Nord under Kirurgisk Afdeling på Regionshospital Nordjylland. Hospitalet overtager fra efteråret også blandt andet avanceret herniekirurgi på regionsniveau. Dermed samles en lang række operationer for brok på Regionshospital Nordjylland.

– Etableringen af Herniecenteret støtter op om at en stærk og levedygtig akut organkirurgisk funktion i den nordlige del af regionen, siger klinikchef Lars Maagaard.

Erfaringerne viser, at det er til gavn for patienterne at samle kompetencer som på Herniecenter Nord.

– Der er god faglig dokumentation for at oprettelse af teams omkring en funktion højner kvaliteten af behandlingen. Det betyder, at patienter møder specialister med interesse for området, der konstant holder sig opdateret om udvikling indenfor udredning og behandling, siger Lars Maagard.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Særlige sportsskader kan nu opereres væk på Regionshospital Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER