Besparelser i den kommunale økonomi

Besparelser i den kommunale økonomi

20. september 2023 - kl. 6:08 - af

Jeg er bekymret, vi I en tid hvor alt for mange mennesker efterlades på perronen i forhold til et liv hvor de har nogen omkring sig, der kan sikre dem de sociale kompetencer som et livsnødvendige for at opretholde et liv med mening. Jeg bliver bekymret, når jeg via medierne får indsigt i, at Fontænehuset i Frederikshavn er truet på sin eksistens. Unge mennesker skal nu – som mange af de andre i huset, skabe en ny vej og identitet.

Fontænehuset er til for de borgere der har brug for en kontakt/støtteperson og via Fontæne huset får et netværk hvor de ses som en ressource og som en der er ventet.

Besparelser skal der til, ja, men jeg kan virkelig blive bekymret, når det er de allersvageste i samfundet der rammes, vi må og skal sikre, at vi som samfund holder hånden under mennesker der psykisk har det dårligt.

Ingen har valgt at skabe et liv, hvor alt er svært, ingen har valgt et liv i ensomhed og måske med et misbrug, alt sker på baggrund af hændelser, vi skal blive bedre til at gribe før de sker. Alle mennesker uanset status er vigtige.

Hvor skal pengene komme fra, ja det er et af de store spørgsmål i livet, men en mulig omfordeling af midler kunne i første gang være en løsning, så Fontænehuset får den økonomiske hjælp og støtte de har brug for. En investering der på sigt indtjener sig selv.

Jeg ved, at mange har stor glæde af huset, her er nogle af deres indsatsområdet – og de holder:

Fontænehus modellen tager udgangspunkt i, at trivsel og vækst fremmes af, at den enkelte oplever at være ventet, ønsket og nødvendig.​

Fontænehuset drives af medlemmer og medarbejdere i et ligeværdigt samarbejde, således at man som medlem er involveret i alle aspekter i driften af huset.​

Alle beslutninger vedrørende dagligdagen bliver taget på møder, der er fælles for medlemmer og medarbejdere.​

Dagligdagen følger en fast struktur, og arbejdet er organiseret i enheder.

De faste enheder beskæftiger sig med kontor-, køkken- og pedelarbejde.​

Hertil kommer mere projektorienterede arbejdsformer, samt arbejde relateret til det enkelte medlems eventuelle uddannelses- og beskæftigelsesforløb.

Mennesker er sårbare i mange situationer i livet, mennesker skal ses, skal høres og vi skal sammen skabe grobund for et samfund med tillid, værdighed og samvær der nytter.

Så kære politikere i Frederikshavn Kommune, sæt besparelser i forhold til Fontænehuset på pause og forsøg af finde midler, så huset kan vokse med alle de brugere og de ansatte der er i dag.

Lilly Pedersen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besparelser i den kommunale økonomi' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger