Glade givere og glade modtagere

Glade givere og glade modtagere

9. oktober 2023 - kl. 6:53 - af

Der var mange glade ansigter i Genbrugsen i Danmarksgade fredag eftermiddag. De frivillige og medlemmerne i byens to Yś Mens klubber var stolte og glade over at man nu for første gang kunne leve op til formålet med butikken, – nemlig at dele ud af overskuddet til gode formål. 

Det er muliggjort kun 6 måneder efter butikken flyttede til Danmarksgade, og i kraft af en ekstraordinær indsats af de ca 30 frivillige og de mange genbrugsting som er blevet doneret til butikken.

Uddelingen af overskuddet gik her første gang til  4 lokale foreninger/ institutioner, som blev betænkt med hver 15.000 kr.

Anette Vinzentsen fra Genbrugsens bestyrelse motiverede valget af de 4,- Barnets Blå Hus  er betænkt i kraft af det vigtige arbejde med familier med misbrugsproblematikker.

Menighedsplejen Abildgård er kirkens sociale arbejde som støtter trængte familier, unge og ældre i sognet.

Fontænehuset giver psykisk sårbare indhold i hverdagen, og et værdifuldt fællesskab.

De grønne pigespejdere Hørkær får piger til at turde mere, og har et stærkt fællesskab, som oveni giver pigerne et frirum.

Fremover håber Yś Mens klubberne at kunne gentage uddelingen af donationer to gange årligt, til både lokale, nationale og globale formål. 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Glade givere og glade modtagere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger