130 uddannelsesbeviser til 8 EGU- elever

130 uddannelsesbeviser til 8 EGU- elever

13. oktober 2023 - kl. 7:55 - af

Siden februar har 8 EGU-elever arbejdet med deres transportuddannelse hos EUC Nord på Knivholtvej i Frederikshavn. De har med bravur bestået i alt 130 uddannelsesbeviser til sammen!

EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) er typisk en 2-årig uddannelse med stort fokus på praktisk arbejde. Den uddannelse begyndte 8 unge elever på i februar. De har nu gennemført en teoretisk del af forløbet, og alle har fået en praktikplads, hvor resten af deres uddannelse foregår. Alt efter deres baggrund tager den resterende del af uddannelsen ca. halvandet år, og i hele perioden har den enkelte tilknyttet en vejleder.

Hos EUC Nord på Knivholtvej handler det om transport, og underviserne har med sikker hånd guidet de unge gennem forløbet, så de i alt har bestået 130 eksamener til sammen. Faglærer Kim Bille fortæller:

– Eleverne møder med flere forskellige forudsætninger, og for nogen vil det være første gang de består en prøve eller afslutter et skoleforløb efter folkeskolen. Lærerteamet arbejder i et respektfuldt samarbejde med eleverne, og anvender bl.a. hjemmelavede spil og kort som undervisningsmateriale, for at de unge motiveres til læring gennem leg, og på den måde nemmere kan lære teorien, der ofte kan være ret kompliceret. Trivsel er i førersædet, eleverne mødes i øjenhøjde, og sammen med eleverne lærer vi, øver os, øger og udvikler os, i væredygtighed.

EGU er en del af FGU (Forberedende grunduddannelse). Uddannelsesforløbet er et samarbejde mellem EUC Nord, FGU- Vendsyssel i Frederikshavn og Hjørring, Den Kommunale Ungeindsats (KUI) i Frederikshavn og Hjørring samt Frederikshavns Ungdomsskole.

I forløbet har eleverne bl.a. gennemført, personlig udvikling til arbejde og uddannelse, arbejdsmiljø, samarbejde i teams, kundeservice, erhvervet kørekort til kørsel med lastbil og vogntog, samt flere certifikatgivende kurser.

Det forventes at begynde et nyt FGU/ EGU-hold i februar 2024.

Yderligere information om kursusforløbet kan ske ved henvendelse til, FGU- Vendsyssel i Frederikshavn, Ib Christensen. Den Kommunale Ungeindsats i Frederikshavn, Uffe Hansen. FGU- Vendsyssel i Hjørring, Marianne Rytter Krogh eller Rene Schneider samt EUC Nord, Kursussekretær Gitte Nyquist.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '130 uddannelsesbeviser til 8 EGU- elever' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger