Forårskoncert i maj i Riddersalen på Sæbygård

Forårskoncert i maj i Riddersalen på Sæbygård

7. marts 2024 - kl. 7:38 - af

Det bliver forår – og der kommer forårskoncert i Riddersalen på Sæbygård Slot.

Arrangementet er onsdag den 15. maj 2024 kl. 17 – 20, og der indledes som sædvanlig i Borggården med festlige bobler! Her serveres et glas sprudlende, mousserende vin, sablet af Uffe Nielsen fra ”Den Gamle Smedje”.

Så går man til Riddersalen, hvor Vendsyssel Kammerorkester tager publikum med på en musikalsk oplevelsestur, og fællessangen er en god tradition, som der holdes fast i.

Efter koncerten er der dækket festligt op i Slotskælderen til den lækre buffet med pølse- og ostespecialiteter – utraditionelt sammensat og velkendt leveret af ”Den Gamle Smedje”.

Forårskoncerten på Sæbygård arrangeres i et samarbejde mellem Sæbygårds Venner, Vendsyssel Kammerorkester og FOF Vendsyssel.

Arrangementet afvikles i et år, hvor Sæby kan fejre sit 500-års købstadsjubilæum, og det vil helt sikkert sætte en ekstra ”krølle” på koncerten og spisningen.

Læs mere og bestil billetter på www.fof-vendsyssel.dk

Tekst: Per Rye

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forårskoncert i maj i Riddersalen på Sæbygård' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger