Kvinderne og de unge går på nettet for at søge viden om sundhed

Kvinderne og de unge går på nettet for at søge viden om sundhed

12. april 2024 - kl. 6:44 - af

En frisk undersøgelse af danskernes sundhedsvaner viser, at det er kvinderne og de unge, der er i førersædet, når det drejer sig om at finde information om sundhed og sygdom. Og de søger oftest informationen online og helst via en mobiltelefon.  

Hver femte dansker mellem 16 og 75 år søger information om sygdomme online mindst en gang om måneden. Og det sker oftest fra mobiltelefonen, hvor MinSundhed-appen er den sundhedsapp fra det offentlige sundhedsvæsen, som flest har downloadet.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Radius har lavet for sundhed.dk blandt 2.000 danskere i perioden fra den 17. januar til 2. februar 2024. 

55 procent siger, at de har MinSundhed-appen på deres telefon eller tablet. 54 procent har downloadet appen Sundhedskortet og 50 procent har MinLæge-appen.

Kvindelige sundhedseksperter
Det er oftere kvinder end mænd, der søger information om sygdomme online. Og det er også kvinderne i omgangskredsen, flest henvender sig til – en mor eller en kvindelig partner/ægtefælle – hvis de har brug for råd og vejledning om helbredet.

Udover at give gode råd til hinanden inden for familien siger 37 procent, at de har hjulpet en pårørende med at søge information om sygdom i løbet af det seneste år. Og 12 procent har en egentlig fuldmagt til at kunne se en pårørendes journal fra sygehuset, tjekke laboratoriesvar og se aftaler med sundhedsvæsenet.

I kontakt med lægen
Undersøgelsen viser også, at danskerne er gode til at komme til lægen. 9 ud af 10 siger, at de har været i kontakt med sundhedsvæsenet inden for det seneste år. Næsten halvdelen af de adspurgte siger, at de er hos deres egen læge en gang i kvartalet.

Igen er det kvinderne, der fylder mest, når det drejer sig om at have kontakt med deres praktiserende læge, men også yngre mennesker i aldersgruppen 16-35 år, personer med kortere uddannelse og kronikere er tit hos lægen. 

Udpluk af undersøgelsens resultater:

  • 32 procent af mændene går til deres partner for råd og vejledning om helbredet. 23 procent af begge køn går til deres mor.
  • 4 ud af 10 har været med en pårørende hos lægen eller hospitalet de seneste 12 måneder.

12 procent har fuldmagt til pårørendes sundhedsdata (journal, laboratoriesvar, aftaler). Heraf har 45 procent fuldmagt til deres ægtefælles/partners sundhedsdata og 37 procent til deres forældres/bedsteforældres sundhedsdata.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kvinderne og de unge går på nettet for at søge viden om sundhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger