Jobannonce: Backoffice til Frederikshavn Forsyning – Elhandel

Jobannonce: Backoffice til Frederikshavn Forsyning – Elhandel

3. juni 2024 - kl. 13:18 - af

Har du erfaring med backoffice inden for elhandel? Brænder du for at sikre korrekt data – og stræber du efter høj kvalitet i arbejdet med systemer? Så er det dig, vi har brug for hos Frederikshavn Forsyning.

Du tilbydes et job i en spændende koncern, hvor du får en grundig oplæring inden for elhandel og håndtering af stamdata, og du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er stor fokus på sparring – og at alle hjælper hinanden og trives.

Frederikshavn Forsyning er en moderne multiforsyningsvirksomhed, der beskæftiger sig med elhandel i hele landet, men stadig er forankret i nordjyske værdier som ordentlighed og fornuft.

Med over 250 medarbejdere sørger Frederikshavn Forsyning dagligt for, at de ting, de fleste tager for givet, fungerer. Du vil blive en del af dette fællesskab og indgå i et team på 17 personer i kundeservice, hvor du sammen med en kollega vil håndtere praktiske opgaver som vedligeholdelse af stamdata, der danner grundlag for kundernes afregninger. Det kræver en interesse for detaljen og en forståelse for Frederikshavn Forsynings arbejde generelt.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Vedligeholdelse og opdatering af stamdata
  • Sikring af høj datakvalitet og nøjagtighed
  • Identifikation og rettelse af fejl i data
  • Support til kundeservice, hvor der også kan forekomme direkte kundekontakt
  • Samarbejde med kolleger for at optimere datahåndteringsprocesser

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med backoffice i elhandelsbranchen, kendskab til DataHub og generelt gode IT-kundskaber
  • Er interesseret, nysgerrig og brænder for præcision og kvalitet i dataarbejde
  • Er detaljeorienteret, grundig, systematisk og har et godt overblik
  • Er en god og positiv kollega med humor
  • Har interesse for Frederikshavn Forsynings ydelser og værdier

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men vi forventer, at du har erfaring med elhandel på telefon og mail.

Lønnen aftales ud fra kvalifikationer og stillingen er omfattet af HK’s overenskomst på området.

Stillingen ønskes besat snarest, så tøv ikke med at søge. Vi holder løbende samtaler.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Anders Heslop på 30 21 45 11 eller på mail: ahc@matchmind.dk

Læs mere om Frederikshavn Forsyning A/S på www.forsyningen.dk.

SEND ANSØGNING HER

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jobannonce: Backoffice til Frederikshavn Forsyning – Elhandel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger