Flade batterier? Her kan du snart oplade din elcykel på turen

Flade batterier? Her kan du snart oplade din elcykel på turen

19. juni 2024 - kl. 11:59 - af

Frederikshavn Kommune har fået penge af Vejdirektoratet til at opsætte ladestationer til elcykler på seks lokationer.

Hulsig Station, Hærvejspladsen i Østervrå, ved Møllehuset i Bangsbo, shelterpladsen ved Understed, Grenen ved Skagen og Professorens Plantage syd for Sæby.

Disse lokationer bliver snart udstyret med ladestationer til elcykler. Frederikshavn Kommune har nemlig søgt Vejdirektoratets pulje om penge til opsætningen af ladestationer som en del kommunens grønne ambitioner.

– Vi har søgt puljen, da det ligger os på sinde at gøre det lettere at være cykelturist i vores kommune. Samtidig øger vi chancerne for, at endnu flere tager elcyklen i stedet for bilen, og det understøtter vores ambitioner om en grønnere kommune, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Ladestationer er klar inden udgangen af 2024

Vejdirektoratets pulje lyder på 12,2 mio. kroner og Frederikshavn Kommune får 612.000 kroner af puljen, som alle skal bruges på de seks ladestationer.

Ladestationerne vil stå klar inden udgangen af 2024. Frederikshavn Kommune står for drift og vedligehold af stationerne.

De enkelte ladestationer vil bestå af flere ladeskabe med stik, hvor batterier kan låses inde eller batteriet på cyklen kan tilsluttes.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flade batterier? Her kan du snart oplade din elcykel på turen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger