Fremgang for feriehuse til udlejning i Frederikshavn Kommune

Fra Venstre: Mads Buch Jensen (Feriepartner), Brian Kristensen (Sol & Strand), Ann Mette Christensen (Novasol), Bent Christensen (Toppen af Danmark) & Dorthe Brassøe (Dancenter).

Fremgang for feriehuse til udlejning i Frederikshavn Kommune

20. juni 2024 - kl. 6:08 - af

Fremgang for feriehuse til udlejning i Frederikshavn Kommune

Højsæsonen for feriehusudlejning står for døren, og i løbet af de næste måneder vil flere end 266.000 overnattende[1] holde sommerferie i et af de mange dejlige feriehuse i Frederikshavn Kommune. Den typiske feriehusgæst har, ifølge VisitDenmark, et døgnforbrug på 1.300 kr. pr. person, hvilket skaber en lokal omsætning på anslået 345 millioner i lokalområdet.

De seneste 1½ år har fem førende feriehusudlejningsbureauer – Toppen af Danmark, Novasol, Dancenter, Sol & Strand og Feriepartner – slået sig sammen i et bemærkelsesværdigt samarbejde. Dette har resulteret i en vækst og succes, som spreder sig som ringe i vandet. Sammen har de skabt en lokal feriehusmesse, og et fælles fokus på at bringe flere sommerhuse på markedet. Resultatet er flere huse til udlejning og en indsats for øget turisme, lokal omsætning, beskæftigelse samt forbedret økonomi for feriehusejerne.

Indsatsen, har blot i de seneste 2½ måned, resulteret i 74 nye konkrete dialoger om feriehuse til udlejning. I gennemsnit udlejes en enhed i Nordjylland for 57.500 kr. årligt, hvilket spænder fra mindre annekser til flerfamiliers sommerhuse.

“Vi er utroligt stolte af det, vi har opnået sammen,” udtaler de fem virksomhedsledere samstemmende.

”De hyggelige feriehuse fra Skagen til Voerså, og i hele destinationen er perler for turister. Flere udlejningshuse øger turismen og bidrager til vækst og økonomisk fremgang i lokalområdet. Uden dem var vi ikke nået hertil.”

Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen fra Erhvervshus Nord udtaler: “Det er inspirerende at se, hvordan selv konkurrenter kan samarbejde om en så vigtig indsats som feriehusudlejning. Dette initiativ viser, at når vi arbejder sammen, kan vi skabe betydelige resultater, som gavner hele lokalsamfundet. Erhvervshus Nord støtter helhjertet denne type samarbejde, da det styrker både turismen og de lokale virksomheder. Det er en model for, hvordan vi kan løfte vores område og skabe bæredygtig vækst for fremtiden.”

Årets feriehusmesse, den første af sin slags, blev afholdt i marts. Koordineringen af en forbedret udgave i 2025 er på tegnebrættet med det formål at skabe et levende mødested for sommerhusejere, investorer og lokale borgere.

Partnere i projektet er Erhvervshus Nord og Destination Nord, der bistår udlejningsbureauerne med udvikling både fra et virksomheds- og destinationsperspektiv. Desuden deltager Frederikshavn Kommune som samarbejdspartner i feriehusmessen og Borgmester Birgit Hansen åbnede messen i 2024.

I sin tale uddybede borgmesteren de mange forcer som vores byer og sommerhusområder har – det ved sommerhusejerne og det ved turisterne også – derfor kommer de her til og kommer igen og igen.

Turisme er et prioriteret vækstspor i Frederikshavn Kommune, det skaber mange arbejdspladser og en positiv udvikling i vores område og virksomheder – og i 2023 var et rekordår.

Sommerhusudlejning i Danmark genererer hele 23 millioner overnatninger årligt, beskæftiger 50.000 borgere og bidrager med en omsætning på 28 milliarder kroner, hvoraf 75% er udenlandsk valuta. I Frederikshavn Kommune er 19% af sommerhusene til udlejning, altså mulighed for et stort potentiale for yderligere vækst, som altså netop bureauerne retter sin indsats mod.

En stor tak rettes til alle partnere, udstillere og sommerhusudlejere, der gør alt dette til en succes. Med en fælles indsats er det muligt at skabe økonomisk vækst og en lys fremtid for feriehusudlejningsbranchen i Frederikshavn Kommune.

[1] Overnatninger i feriehuse i Frederikshavn Kommune har jf. Destination Nord lagt på hhv.:
2021 = 261.295
2022 = 267.034
2023 = 266.366

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fremgang for feriehuse til udlejning i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger