Bobler og kransekage, øl og pølser i Frederikshavn Havkajakklub

Bobler og kransekage, øl og pølser i Frederikshavn Havkajakklub

24. juni 2024 - kl. 6:24 - af

Den 19. juni 2024 var ”eksamensdag”, hvor de nye roere skulle til eksamen og vise, hvad de havde lært efter de forgangne 5 ugers kursusforløb. Årets hold bestod af 5 nye roere.

De nye roere skal vise, at de behersker de basale ro-teknikker for at kunne få deres kursusbevis. De vigtigste 2 teknikker er, at man kan redde sig selv og redde en makker, hvis man skulle være ude for, at man selv vælter eller en af kajak-vennerne vælter.

Der var noget blæsevejr og fralandsvind denne aften, der startede med en lille opvarmningstur ud til Neppens Havn og retur igen, inden alle prøverne. Der var voldsomt mange vand- og brandmænd i vandet; men uanset det, gik roerne til opgaverne med smil på læben og uden at kny, når de lå blandt alle brandmændene.

Efter aflagt prøve mødes nye og gamle roere til festlighederne, der traditionen tro består af grillpølser, øl, ”bobler” og kransekage – alt sammen af mærket ”ad libitum”, idet begrænsningen naturligvis er, at vi alle skal køre hjem.

’24 af klubbens medlemmer var mødt op for at fejre de nye roere, der blev mødt med store klapsalver, da de viste deres færdigheder med selvredninger og makkerredningerne i Frederikshavn Marina. At vi kan samle så mange til et sådant arrangement, efter at de nye roere har bestået eksamen, er et tydeligt bevis på, at der er et rigtigt godt kammeratskab i klubben.

Roerne har nu bestået eksamen, og skal efterfølgende have roet 100 kilometer ifølge en erfaren roer, førend den nye roer er endeligt frigivet og må ro på egen hånd.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bobler og kransekage, øl og pølser i Frederikshavn Havkajakklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger