Travl juleweekend i vente i Sæby

Travl juleweekend i vente i Sæby

5. december 2024 - kl. 11:12 - af

Julen har for alvor gjort sit indtog i julebyen Sæby, hvor byens butikker har travlt med at pakke julegaver ind og skabe julestemning hos deres kunder.

I weekenden skrues der ekstra op for julestemningen og –hyggen, når der fredag er Open By Christmas og julemanden dagen efter ankommer med båd til Sæby Havn.

Open By Christmas
Kniber det med at finde julestemningen frem? Eller mangler du at købe julegaver? Så kan det anbefales at lægge vejen forbi Sæby midtby i weekenden.
I morgen holder byens butikker åben helt til kl. 20.00, og der er derfor rig mulighed for at få købt de sidste – eller måske første – julegaver.
De hyggelige små julehytter på Torvet holder selvfølgelig også åben denne dag, ligesom Julemanden og hans nisser er at finde i Julemandens hus. Derudover vil Bimse og bamse uddele julegodter til byens børn, alt imens Musikkorps Sæby sørger for julestemningen.

Program fredag den 6. december
Nedenfor kan du se en oversigt over aktiviteterne på Sæby Torv i morgen:

  • Kl. 17.00 – 19.00 Bimse og Bamse uddeler julegodter til byens børn
  • Kl. 17.00 – 19.00 Mød Julemanden og hans nisser i Julemandens hus
  • Kl. 18.00 – 19.00 Musikkorps Sæby spiller julekoncert
  • Køb lækkerier i julehytterne

Julebåden lægger til kaj
Traditionen tro ankommer Julemanden og hans nisseorkester til Sæby Havn på sin Julebåd, Kaperen. Dette sker lørdag den 7. december kl. 11.00.
Når Julemanden har fast grund under træskoene, vil han sammen med sine nisser gå mod Sæby Torv, hvor han kl. 12.00 vil uddele slikposer til byens børn.
Julehytterne har selvfølgelig åben og du kan nyde æbleskiver eller glögg til lyden af hyggelig julemusik, når Gardens nisseorkester fra kl. 11.00 – 12.30 spiller julens klassikere.

Sæby Handelsstandsforening ser frem til et hyggelig weekend med masser af julehygge og – stemning. Og personalet i byens butikker står klar til hjælpe og pakke en masse gaver smukt ind .

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Travl juleweekend i vente i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger