Foredrag om den kompromisløse franske forfatter Édouard Louis

Foredrag om den kompromisløse franske forfatter Édouard Louis

30. december 2024 - kl. 1:01 - af

Alliance Francaise og Frederikshavn Bibliotek er gået sammen som udbydere onsdag den 30. april 2025 af et spændende foredrag om den franske stjerneforfatter Édouard Louis, der brød igennem i 2014 med den biografiske roman ”Færdig med Eddy Bellegueule”, som skildrer hans opvækst som homoseksuel i en fattig og voldelig familie i totalt armod i byen Hallencourt i det nordlige Frankrig, hvor den var afhængig af offentlig understøttelse.

Édouard Louis’ forfatterskab er kendt for politisk indignation og skarpe klasseskildringer. Trods sin unge alder – han er født i 1992 – er han en af de mest markante nulevende franske forfattere. Denne aften vil forfatter og kritiker Matthias Dressler-Bredsdorff tage publikum med gennem litteratur med politisk kant og dybde.

”Færdig med Eddy Bellegueule” er en selvbiografisk roman. Bogen var genstand for omfattende mediebevågenhed og blev hyldet for sine litterære kvaliteter og overbevisende historie. Bogen skabte også debat om opfattelsen af arbejderklassen. Den var en bestseller i Frankrig og er blevet oversat til mere end 20 sprog – bl.a. til dansk i 2015. Han har også skrevet bl.a. ”En kvindes forvandling” og ”Forvandlingens metode”.

Édouard Louis har forklaret, at han ved at arbejde med forskellige sprogniveauer ønsker at bruge vold som et litterært subjekt: “Jeg vil gøre vold til et litterært rum”, har han udtalt.

Matthias Dressler-Bredsdorff, som formidler Édouard Louis’ forfatterskab, er skribent og foredragsholder samt kritiker og journalist ved Dagbladet Information. Han er uddannet som cand.mag i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i filosofi og har kandidatstudier i Lettres, arts et pensée contemporaine ved Université, ligesom han i perioden 2016-21 var lektor i dansk ved Université de Caen og Sorbonne Université i Paris.

Foredraget foregår på biblioteket i Frederikshavn og starter kl. 19. Der kan allerede nu købes billetter via https://bibl.frederikshavn.dk/frederikshavn-bibliotek/arrangementer/voksne/om-edouard-louis-0

Og der kan læses mere om Alliance Francaise er: https://alliancefrancaise-frederikshavn.dk/

 

Har man lyst tilat læse om forfatteren og foredragsholderen, kan dette bl.a. ske via disse links:

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%89douard_Louis og https://matthiasbredsdorff.dk/

 

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag om den kompromisløse franske forfatter Édouard Louis' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger