Hotel Aahøj præsenterer Jens Gaardbo & Den spanske Gryde

Hotel Aahøj præsenterer Jens Gaardbo & Den spanske Gryde

1. januar 2025 - kl. 19:24 - af

Hotel Aahøj på Hans Aabelsvej i Sæby havde i slutningen af september et fuldt booket arrangement med vendelboen, journalisten Jens Gaardbo, kombineret med en lækker menu.

Nu er Aahøj klar til at gentage successen. Der udbydes et ekstra arrangement onsdag den 29. januar kl. 17,30-21 med overskriften ”Jens Gaardbo & Den spanske Gryde”. Her kan man møde Jens Gaardbo og samtidig få noget lækkert til ganen i form af spansk-inspireret spansk mad.

Jens Gaardbo var i årtier danskernes ”Mr. News”. Men han har også været meget andet, f.eks. kirkesanger og vinbonde. Og så spiller han i øvrigt både fodbold og basun og drikker temmelig meget rødvin, hvis han selv skal sige det.

Jens Gaardbo fortæller om opvæksten i det nordjyske, om karrieren på godt og ondt i den krævende medieverden, og han har kommentarer til lidt af hvert i vores moderne tider, som han ærlig talt er lidt træt af. ”Alt nyt er noget skidt”, mener manden, der ellers netop har levet af nyheder.

Der er i flere betydninger noget at tygge på og en del at grine af i selskab med den gode fortæller fra Frederikshavn.

Den spanske Gryde serveres i hotellets hyggelige vinterhave fra kl. 17.30 til kl. 19. Gryden rummer følgende: frilandsgris stegt over bål med tomat, løg, salvie, bacon og paprika. Hertil forskellige små lækre toppings på bordene i form af oliven, grillede peberfrugter, friske limebåde, krydret creme fraiche, sprøde tortilla chips samt friskbagt surdejsbrød og purløgsolie.

Foredraget med Jens Gaardbo starter kl. 19.15. Der er mulighed for at købe drikkevarer i baren før foredraget.

Deltagerpris inkl. mad og foredrag er 250 kr. pr. person, ekskl. drikkevarer. Der er et begrænset antal pladser, så bindende tilmelding til arrangementet er nødvendigt senest den 28. januar.

Læs mere her: https://aahoj.dk/event/jens-gaardbo-den-spanske-gryde-2/

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hotel Aahøj præsenterer Jens Gaardbo & Den spanske Gryde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger