
Økonomiudvalget afsætter yderligere kr. 400.000 til advokatundersøgelse
22. januar 2025 - kl. 20:25 - af Henrik Christensen
Redaktionen har modtaget dette indlæg i kølvandet på at Økonomiudvalget har i dag truffet beslutning om, at der afsættes yderligere kr. 400.000 til advokatundersøgelsen på Frederikshavn Havn.
Endnu en gang må man undres over Venstres tilgang til den igangværende advokatundersøgelse.
At Venstre har lavet deres egen undersøgelse er jo ikke nogen nyhed.
Venstre skriver, at Bech-Bruun har bedt om at kunne medtage Venstres undersøgelse med i deres igangværende arbejde.
Det er ikke korrekt.
Ifølge vores oplysninger er det nemlig Venstre som har henvendt sig til Bech-Bruun med et ønske om at deres undersøgelse kommer med.
Det er vel også rimeligt nok at et ”partsindlæg” kommer med, MEN så er det vi undres over Venstres trang til at offentliggøre ”pointer” i deres undersøgelse.
Enten indgår den på lige fod med alle andre indlæg og så afventer vi (og Venstre) rapporten fra Bech-Bruun, eller også offentliggør Venstre deres analyse for sig selv. Sådan må det være.
Derfor mener vi at Venstre bør tage stilling til hvad de vil.
Når vi så i Økonomiudvalget bevilger kr. 400.000 ekstra til undersøgelsen, er det fordi vi hele tiden har haft den tilgang, at vi ønsker en helt og fuldt dækkende undersøgelse, herunder altså også Venstres partsindlæg.
Ovenstående er af:
Karsten Thomsen, A
Gitte Kiilerich, A,
Ole Rørbæk Jensen, A
Peter Sørensen, UP
John Lamp Henriksen, C
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Økonomiudvalget afsætter yderligere kr. 400.000 til advokatundersøgelse' til en bekendt