
Illustrationsfoto.
Udpegning af arealer til statslige energiparker
30. januar 2025 - kl. 7:55 - af Henrik Christensen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen anmoder Byrådet om at tage stilling vedr. møller og solceller til den nærmere afgrænsning af 4 områder, der er i spil til eventuel udpegning som statslige energiparker, nemlig Sæby Energipark, Sæbygaard Energipark, Rydal Energipark samt Søholt Energipark.
På byrådsmøderne den 26. juni og den 28. august 2024 er der givet tilbagemeldinger til Plan- og Landdistriktsstyrelsen vedr. de 3 førstnævnte områder, hvor Byrådet har været positiv overfor den eventuelle udpegning som statslig energipark. Omvendt er ”Søholt Energipark” indkommet som nyt forslag til statslig energipark i forbindelse med, at staten har foretaget ny høring i slutningen af 2024.
Staten anmoder nu Byrådet om at tage stilling til de konkrete afgrænsninger for en eventuel kommende udpegning af statslige energiparker. Udpegningen er på som punkter på det kommende møde i Plan- og Miljøudvalget den 3. februar.
Ved den tidligere behandling om udpegning af Sæby Energipark besluttede Byrådet at anbefale udpegning af området som statslig energipark. For at give mulighed for at der kunne arbejdes med større sammenhængende områder, foreslog kommunen samtidig overfor staten, at det kunne overvejes at udvide interesseområderne for Sæby Energipark med andre nærliggende områder. Tilsvarende anbefaling kom også i tilknytning til Sæbygaard energipark
Kommunens Center for Teknik og Miljø indstiller, at kommunen anbefaler overfor staten, at arealet ved Sæbygaard Energipark indgår i det videre arbejde med udpegning af statslige energiparker. Tilsvarende gør sig gældende for Sæby Enrgipark. Ansøgningen er her under forudsætning af, at der indhentes lodsejeraccept.
Links, der illustrerer områderne:
Via dette link kan der læses mere om planerne for energipark ved Søholt nær Østervrå:
Via dette link kan læses mere om planerne ved Rydal vest for Åsted:
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udpegning af arealer til statslige energiparker' til en bekendt