Fantastisk besøg på Rais af Herreklubben

Rundviserne fra venstre Anders, Birger og John

Fantastisk besøg på Rais af Herreklubben

8. marts 2025 - kl. 10:42 - af

Næsten 50 herre deltog, da Herreklubben blev budt velkommen på Rais af fabrikschefen Anders Kajgaard. Mange af os blev meget overrasket over størrelsen af fabrikken, som har ca. 12.000 m2 fabrikslokaler, og godt 100 ansatte. Rais placerer sig højest på kvalitetssiden, bl.a. grundet bedre råvarer og forarbejdning, og en meget trofast medarbejderskare, som har mange års anciennitet.

Den første brændeovn blev produceret i 1971, og efter Ørskovs ejerskab fra starten, blev virksomheden overtaget af Ryros Holding i 1996. Produktionen afsættes via ca. 800 salgssteder på hele kloden, og alle ovne produceres på basis af 4 mm stålplader, og absolut den mest moderne produktionsteknologi, med stor fokus på bæredygtighed. Indenfor de blot seneste par år er CO2 udslippet nedbragt fra ca..360 ton til ca. 180 ton årligt, på trods af en omsætning på ca. 160 mio. kr.  Selv om de fleste af virksomhedens ovne sælges i farven sort, kommer der stadig nye farver til, og bl.a. en hvid model er meget efterspurgt i dag.

Fabrikken har meget fokus på at forbedre kvaliteten løbende via bedre produktionsteknologi og moderne maskinpark, er der aktuelt ønsker om en optimering af båndet, når de mange elementer til ovnene skal males. Årligt anvendes ca. 20.000 kg maling.

Efter en god og spændende præsentation af virksomheden, blev flokken opdelt i 3 hold, og her fik Anders hjælp af sine to produktionsledere Birger og John, som herefter viste os rundt på hele fabrikken, hvor vi fik set de forskellige produktionssteder og maskiner, svejserobotterne og senere klargøring af emnerne til maleren, hvor alle emner rengøres med stålkugler. Videre igennem lagerdelen hvor det hele ender indpakket og klar til fragtmanden dagligt henter en ny fuldt pakket trailer.

Rundvisningen sluttede i det store udstillingslokaler, med de mange forskellige produkter kunne besigtiges af kunder og forhandlere. Dagens sluttede med spørgsmål, forinden Ole Berg på Herreklubbens vegne kunne takke for en rigtig god og spændende information og rundvisning, hvor Rais samtidig var vært med kaffe og småkager. Dagens sluttede med stjerneskud i klubhuset.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fantastisk besøg på Rais af Herreklubben' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger