
Illustrationsfoto
Halvdelen af nordjyderne undlader bevidst at købe amerikanske varer
17. marts 2025 - kl. 12:53 - af Henrik Christensen
Ifølge en ny måling, Megafon har lavet for TV2 Nord, har 49% af nordjyderne bevidst undladt at købe amerikanske varer, efter Donald Trump blev indsat som præsident i USA.
Nordjyderne fravælger amerikanske varer
TV2 Nord kan fortælle, at borgerne i Region Nordjylland – næst efter Region Sjælland – er dermed dem, der i størst grad fravælger at købe amerikanske varer.
Hvis du er en af dem, som ønsker at gå udenom de amerikanske varer på hylderne, er det nu blevet væsentlig nemmere. Salling Group, der står bag en række af landets største supermarkedskæder, har nemlig valgt at påsætte en sort stjerne på prisskilte på varer, der er produceret på det europæiske kontinent.
Salget af Tesla styrtdykker
Det er dog ikke kun de amerikanske fødevarer, den danske forbruger bevidst fravælger. For mens elbilsalget som helhed steg med 72 % i februar sammenlignet med sidste år, så oplevede Tesla en nedgang på hele 40 % for de to mest populære modeller.
I undersøgelsen fra Megafon lavet for TV2 Nord, svarer 81 % af de adspurgte, at de har fået et mere negativt syn på Tesla, efter Donald Trump har taget plads i Det Hvide Hus.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Halvdelen af nordjyderne undlader bevidst at købe amerikanske varer' til en bekendt