Jyllandsserien: Skjold jagter vigtige point på hjemmebane

Jyllandsserien: Skjold jagter vigtige point på hjemmebane

2. maj 2025 - kl. 10:16 - af

Lørdag kl. 13.3o fløjtes der op til kamp i Jyllandsserien, IF Skjold tager i mod Skive IK på hjemmebane.

Forud for kampen har holdets trænerteam skrevet dette indlæg:
Lørdagens kamp er 6. runde, hvor gæsterne fra Skive har opnået 7 point og vi selv har haft en rigtig svær start med en enkelt sejr i de første 5 kampe og 3 point. Set i det lys er kampen meget vigtig for os, da vi har brug for at vinde nogle fodboldkampe for at undgå nedrykning.

De første 5 kampe har været meget jævnbyrdige og vi har desværre manglet de sidste marginaler for at tage point og sejre. I trænerteamet har vi været tilfredse mod holdets indstilling, hvor vi har arbejdet godt for hinanden, på trods af modgang og uforudsete udfordringer.

Vi har ikke været helt tilfredse med spillet, hvor vi har set, at de ugentlige udskiftninger på holdet har udfordret os på relationerne i holdet og kvaliteten på banen.

I ugen op til denne kamp, er det første gang i lang tid, hvor vi har haft mulighed for at træne almindeligt med størstedelen af holdet. Det har været en fornøjelse og vi håber, at tilskuerne kan se, at der er blevet arbejdet med at finde tilbage til et genkendeligt udtryk.

Dagens modstander er Skive IK, som vi har set en enkelt gang. Det er et godt spillende og ungt hold, som står kompakt i organisationen, så vi kommer helt sikkert på en kæmpe opgave.
I ugens løb har vi trænet principper for vores defensiv – og vi har i øvrigt arbejdet med offensive løsninger mod deres kompakthed.

For at få et godt resultat i dagens kamp, kræver det, at vi fortsætter med at arbejde for hinanden – og holder fokus på at have disciplin omkring de princip- per, vi har i spillestilen. Vi skal samtidig huske at være modige og fremadrettede, når vi har mulighederne for det og så skal vi tro på os selv og hinanden!

Med ønsket om en fair og velspillet kamp.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jyllandsserien: Skjold jagter vigtige point på hjemmebane' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger